Junior divisionstur

16-09-2022 18:00 til 18-09-2022 15:00

Reden

Juniorer i Thorolf

Amagerdivisionen har en plan! Skal du med?

Så er det tid til divisionstur for alle juniorspejdere i Amager Division. Her kan du møde en masse andre spejdere på din egen alder, og være med på et supersjovt løb hvor I både skal bruge jeres fantasi og jeres spejderfærdigheder for at klare udfordringerne (psst... du kan måske forberede dig lidt på løjerne ved at se en Olsen Banden film eller to ;-) ).


Vi tager afsted i bus fra Tårnby Station fredag d. 16. kl. 18 og kommer tilbage samme sted søndag d. 18. kl. 15.

Turen går til Reden, som er Amagerdivisionens hytte i Fredensborg, hvor vi skal sove i telt. 

Du skal derfor pakke alm. udstyr til en weekendtur (se evt. pakkelisten) - husk varmt tøj og regntøj, for vi skal være ude hele weekenden, og det kan blive koldt om natten. 
Du skal også huske en madpakke til fredag aften, hvor vi ikke får aftensmad i lejren. 

Turen er gratis, når du er medlem af Thorolf. Tilmelding her senest tirsdag d. 6. september. 

Vi håber, du vil med - det bliver skidegodt!

Tjikkerlikker fra lederne

Tilmelding til dette arrangement er lukket fordi arrangementet er startet

Hvor

Hillerødvejen 8
Fredensborg 3480

Tidspunkt

Fra 16-09-2022 18:00
Til 18-09-2022 15:00

Arrangør

Thorolf - spejderne på Islands Brygge