Junior juletur 2023

15-12-2023 19:30 til 17-12-2023 10:00

Erik Menved Spejderne

Junior i Erik Menved Spejderne

December måned nærmer sig med raske skridt, og det ser ud til, at det atter bliver jul. Med julen følger mange traditioner og den største af dem alle: Juniorspejdernes juletur.


Turen afholdes den 15. til 17. december og finder sted i Wigwam


Vi mødes (som sædvanligt) fredag klokken 19:30, og skal hentes igen søndag klokken 10:00.


Juleturen er en hyggetur, og traditionen tro skal vi se film – mange film. Vi indretter spisesalen som en ”hygge-sove-biograf”, hvor der både er mulighed for at sove og se film. Dem der har lyst til at se film hele natten, holder ud, og dem der har lyst til at sove, gør det – der vil være plads til begge dele. Uanset hvornår man er gået i seng, skal man op og deltage i de planlagte aktiviteter.


FILM

Traditionen tro vil der være diskussioner om, hvilke film vi skal se, og det kan være svært for juniorspejderne at blive enige. I disse situationer er det os ledere der tager over og bestemmer – det kan også kaldes for en tradition – og den laver vi heller ikke om på. Vi skal nok tilgodese flest mulige spejders ønsker.


Onsdagen inden turen snakker vi om hvilke film spejderne ønsker at se. Måske er der nogen som har mulighed for at tage film med, ellers prøver vi at fremskaffe dem på den ene eller anden måde. Hvis spejderne tager DVD med, skal der være navn på kassetterne, hvis man ønsker at få filmen med hjem igen. Det skal her nævnes, at der ikke er garanti for at den/de film der medbringes vises på ”Storskærmen”


SPECIALMÆRKER

Som noget nyt i år, har vi valgt at spejderne har mulighed for at tage 2 forskellige specialmærker på juleturen. Det er muligt at vælge mellem disse mærker herunder, bemærk at det ikke er muligt at tage 24 timer i sovepose og 5 km baglæns sammen, så man kan altså kun vælge en af disse mærker. I skal ved tilmelding tage stilling til hvilke to mærker i ønsker at tage, da nogle af mærkerne kræver lidt forberedelse fra ledernes side. 


Citronmåne-mærket, Æbleskive-mærket, Regnbueis-mærket, Pandekagedag, 5 km baglæns, 24 timer bundet sammen, 24 timer vågen og 24 timer i sovepose. 


Medbring:

I skal medbringe almindeligt lejrudstyr til hyttetur (se evt. pakkeliste), og lidt lækkert(slik, chips, sodavand, frugt osv.) til jer selv. Så skal I også medbringe udendørstøj og gode sko, da der vil være udendørsaktiviteter i løbet af weekenden


Det er IKKE nødvendigt at medbringe mobiltelefoner. Vi samler de medbragte mobiltelefoner ind, og spejderne får dem tilbage når turen er forbi. Spejderlivet handler blandt andet om nærvær og sammenhold, og det praktiseres bedst uden adgang til telefoner.


Tilmelding:

Tilmeldingen skal finde sted senest søndag den 10. december, meget gerne inden. 

Pris: 225,00

Tilmelding til dette arrangement lukker 10-12-2023 23:59

Hvor

Silkeborgvej 37
8700 Horsens
Danmark
70 22 46 46
info@erikmenved.dk

Tidspunkt

Fra 15-12-2023 19:30
Til 17-12-2023 10:00

Arrangør

Erik Menved Spejderne