JUNIOR kanotur 14-16/6
14-06-2024 16:30 til 16-06-2024 14:00
Ballerup Spejdergruppe
Juniorer i Ballerup Spejdergruppe
Vi mødes ved spejderhytten fredag den 14/6 kl. 16:30 og kører samlet til Lyngby. Vi har brug for forældrebiler til at køre kanotrailer, grej og spejdere.
Vi har planlagt med en kort sejlads fredag aften, så der er ikke tid til madlavning. Alle spejdere skal derfor medbringe deres egen madpakke som aftensmad (gerne simpelt og solidt måltid).
Sejlads på Mølleåen inkluderer flere overbæringer (steder, hvor spejderne skal bære kano og grej over land). Vi vil derfor bede alle spejdere om at overveje valg af egen oppakning nøje og kun medbringe de ting, der er nævnt på pakkelisten.
Vi skal være udenfor fra fredag aften til søndag eftermiddag uanset vejrforhold, så der skal iføres og pakkes tøj og sko i forhold til vejrudsigten. Spejderne skal være forberedte på at blive våde, så tøj, sko og andet medbragt grej skal kunne tåle at blive vådt og beskidt (læses: undlad at medbringe de hvide yndlings-sneakers og lignende).
Vi skal hentes ved Mølleåen søndag 16/6 kl. 14. Afhentningssted følger. Vi har igen brug for forældrebiler til at køre kanotrailer, grej og spejdere.
Turen koster 250 kr. pr. spejder. Udgifterne dækker indkøb af mad og materialer, der skal anvendes på turen. Vi håber, at flere forældre vil bidrage med bagning af grød-/fuldkornsboller til morgenmad og/eller muffins/cookies til en sød snack undervejs på turen. Boller og muffins/cookies skal være pakkes i let emballage, som må kasseres af hensyn til overbæringerne, dvs. ingen fade, forme eller dåser.