Junior og Trop - Sommerlejr 2024
06-07-2024 08:00 til 09-07-2024 18:30
Yggdrasil Gruppe
Juniorer i Yggdrasil Gruppe, Trop i Yggdrasil Gruppe
Herunder er en masse praktiske informationer, som I gerne må læse sammen. Hvis I har spørgsmål til indholdet, så skriv til gruppen.yggdrasil@gmail.com
Tid og sted
Selve sommerlejren foregår på Møn, hvor vi skal vandre fra overnatningssted til overnatningssted. Vi skal sove i telt
Afgang
Vi mødes ”under uret” på KBH H lørdag morgen d. 6. juli kl. 9.15. Her siger vi farvel til forældrene senest kl. 09.20 (I skal altså ikke med ned på perronen) og tager toget til Vordingborg, hvorfra vi skal videre med bus til Stege og videre til Nyord og så starter vi på vandreturen.
Madpakke
Spejderne skal have madpakke med til frokost lørdag. Tænk også gerne på nogle nemme snacks, som spejderne kan spise undervejs (ingen slik og chips). De skal også have en drikkedunk(e) med 1 l vand, som skal kunne bruges hele ugen (helst ingen kildevandsflasker).
Hjemkomst
Vi er hjemme igen på Københavns Hovedbanegård tirsdag d 9. juli kl. 18.20. Her vil vi gerne have lov til at sikre, at alle børn kommer med ud af toget og op til afslutningen. Derfor vil vi gerne bede jer om at vente på os i afgangshallen ”under uret” - ikke på perronen. Når vi kommer op til jer, må I meget gerne sige hej, kramme og overtage de tunge tasker inden vi skal synge af, så vi får sagt ordentligt farvel til hinanden efter en god sommerlejr. Først når vi har sunget af, er vi færdige med turen, og så er børnene tilbage under jeres vinger.
Mobiltelefon og smartwatch
Ingen spejdere må medbringe mobiltelefoner eller smart watches. Lederne medbringer telefoner til nødsituationer.
Lommepenge
Spejderen må have 100kr i kontanter (lad masterkortet og andre debitkort blive hjemme)
Medicin
Hvis spejderen bruger medicin af en slags, skal I skrive en mail til gruppen.yggdrasil@gmail.com med emnet “Medicin sommerlejr”, hvor I beskriver hvilken medicin + hvornår, hvordan og hvor meget, der skal tages. Pak medicinen i barnets toilettaske - så vurderer vi, om det er noget vi skal opbevare. Det gælder alt fra næsespray mod pollenallergi til piller mod epilepsi og smertestillende medicin.
Betaling
Turen koster 600 kroner. I skulle meget gerne have modtaget en opkrævning per email. Hvis I endnu ikke har overført, skal pengene overføres hurtigst muligt til vores konto i Nordea reg. 5501, konto: 6263738843. Anfør “SL24 + spejderens civile navn” ved indbetaling.
Kontakt
Hvis I har spørgsmål inden turen, bedes I kontakte os på vores mail: gruppen.yggdrasil@gmail.com.
Under turen kan I kontakte Jord eller Urd:
Jord på 6014 5234
Urd på 3083 3899.
I kan ikke ringe og bede om at tale med jeres barn, medmindre det selvfølgelig er akut. Hvis jeres barn får brug for at tale med jer, så finder vi ud af det sammen med dem og ringer.
Hjemve
Mange spejdere oplever at få hjemve på et eller andet tidspunkt i løbet af en sommerlejr. Ofte opstår det, når spejderne skal sove. Vi har prøvet det før og har mange gode teknikker, som hjælper stort set alle børn ud af hjemveen og tilbage til at have det sjovt eller til at kunne sove. Vi har vedhæftet et lille skriv omkring håndtering af hjemve. På den måde kan vi spille på samme hold i forhold til at forebygge voldsom hjemve. Det er derfor vigtigt, at I læser vejledningen igennem, især hvis I oplever hjemve hos jer. link her
Pakkeliste-info
Tænk tilbage på det vi talte om på prøve-pakkemødet i maj. I kan
genbesøge de vigtigste pointer.her Ur: Vi vil meget gerne bede om, at alle børn har et armbåndsur på. Husk at vælge et ur, som jeres barn selv kan læse klokken på.
Vi anbefaler at pakke i vandtætte poser
Husk navn på alt
Pakkelisten er vedhæftet som PDF og findes
her Og til slut: sørg gerne for at møde op med kort-klippede tånegle for at undgå pres på fødderne
Vi glæder os helt vildt til at skulle afsted med jer! :-)
Sommerlige spejderhilsner
Sommerlejrteamet
*****************************************************************
Vi er 5 juniorspejdere, 10 tropsspejdere og en god flok ledere, der skal afsted.
Som forberedelse på turen skal alle der skal med mødes i hytten d. 22. maj kl 19.15
iført det tøj og fodtøj I vil have på ved afrejse til sommerlejren
fuldt pakket rygsæk med det I tager med på sommerlejr
Vi har dette krav, for at skabe de bedste forudsætninger for en god oplevelse.
På en vandretur er det særlig vigtigt at pakke det rigtige og ikke have for meget ekstra med, da den ekstra vægt vil føles tungere og tungere som dagene går og benene bliver mere trætte.
Som hovedregel kan man sige, at det tøj, du tager med, skal være nok til, at du kan klare dig i det værst tænkelige vejr, hvis du tager det hele på samtidig. Tænk i lag på lag. Uld og syntetiske materialer er at foretrække. Uld er lugthæmmende, kan holde mere fugt og varmer, selvom det er vådt. Syntetiske materialer er slidstærke, lette og tørrer hurtigt, så det er en fordel at have lidt af begge dele. Vi anbefaler at pakke i vandtætte poser og husk navn på alt.
Er det nødvendigt at have vandresko med?
Vi kan kun anbefale at have vandrestøvler med. Vi anbefaler vandrestøvler grundet den bedre ergonomiske støtte, som kan gøre en verden til forskel på lange vandreture. Er du mere til et par gode sneakers, så sørg for at det er sneakers der sidder perfekt og har den rette sål.
Vi forventer, at man forud for turen har prøvet at gå hhv. 10 eller 20 km med oppakning, så man har en fornemmelse for, hvad det kræver. Spejderne skal kunne bære alle deres egne ting samt mad og drikke til en dags vandring.
Pakkeliste og instruktion til placering af emner i rygsækken finde her: LINK
Mvh
Sommerlejrteamet
______________________________________________________________________
Kære Junior- og Tropsspejdere og forældre
Planlægningen af årets sommerlejr for junior- og tropsspejdere er i fuld gang og vi kan nu løfte sløret for årets destination: Møn
Vi skal af sted lørdag d. 6. juli om morgenen til tirsdag d. 9. juli om eftermiddagen. Det er ikke muligt kun at deltage på noget af turen.
Sommerlejren er en vandretur, hvor vi skal gå fra lejrplads til lejrplads og udforske noget af den unikke natur, Møn byder på.
Vandreruterne vil være tilpasset hhv junior- og tropsspejdere, juniorspejdere skal kunne gå 10 km med deres oppakning, tropsspejdere 20 km. De enkelte etaper vil være af forskellig længde. Vi forventer, at man forud for turen har prøvet at gå hhv. 10 eller 20 km med oppakning, så man har en fornemmelse for, hvad det kræver. Spejderne skal kunne bære alle deres egne ting samt mad og drikke til en dags vandring. Fællesgrej bliver transporteret i en følgebil. Vi overnatter i telt og laver mad over bål og på trangia. Nogle steder vil der være primitive toiletforhold. Hvis det er noget der bekymrer dig eller dit barn, så tag fat i os.
Alle der skal med, skal 22. maj møde i hytten kl 19.15
iført det tøj og fodtøj I vil have på ved afrejse til sommerlejren
fuldt pakket rygsæk med det I tager med på sommerlejr
Vi har dette krav, for at skabe de bedste forudsætninger for en god oplevelse.
Turen ligger i kalenderen på hjemmesiden og det er herigennem, at I tilmelder jeres barn. LINK Tilmeldingen starter nu og lukker 1. maj kl 22.00, men jo før I tilmelder jer, jo lettere bliver vores planlægning. Sommerlejren kommer til at koste 600 kr og I modtager en opkrævning efter tilmeldingsfristen. Hvis I har spørgsmål til turen, bedes I skrive til os på gruppen.yggdrasil@gmail.com og skrive “SOMMERLEJR” i emnefeltet eller fange Jord eller Urd ved lågen efter minimøder om onsdagen (kl 19).
Nærmere info om mødetid, pakkeliste og lignende modtager I efter tilmeldingsfristen.
Mange hilsner
Sommerlejrteamet