Junior rebklatring d. 3/6

03-06-2025 18:30 til 03-06-2025 20:00

1. Klampenborg Gruppe

Junior

Har du lyst til at prøve kræfter med rebklatring for juniorer? Så har du nu muligheden for at få en sjov og spændende aften sammen med en erfaren klatreinstruktør.

Kære juniorspejder

Det er lykkedes os at få arrangeret lidt af et scoop i form af et særligt spejdermøde d. 3/6, hvor du vil få mulighed for at prøve rebklatring, som er en sjov disciplin, man ofte kan prøve på spejdercentre, når vi er på sommerlejr. Dine ledere vil helt som sædvanligt være med til mødet og vi får i aftenens anledning besøg af nogle erfarne og certificerede klatreinstruktører, som vil stå for at gennemføre aktiviteten sikkert og sjovt. Vi skal klatre i et af træerne på Ordrup naturlegeplads ved Christiansholms mose og vi mødes derfor ved indgangen til legepladsen denne aften og afslutter også mødet der.

Du skal klæde dig i tøj, som du kan bevæge dig i og i fornuftige sko med såler, som vil være gode at klatre i. Husk elastikker og undgå langt løsthængende hår. 

Vi har brug for forældregodkendelse for, at du må deltage i klatringen. Hvis du deltager som klatrer, skal du derfor tilmelde dig arrangementet, hvilket vi til tage som en forældreaccept. Hvis du ikke ønsker at klatre, skal du til gengæld blot møde op som sædvanligt og hygge dig uden at tilmelde dig arrangementet. Der vil være noget andet sjovt, man kan lave. Af hensyn til instruktørernes planlægning, bedes du tilmelde dig allersenest d. 1. juni.

Vi kan for god ordens skyld oplyse, at korpsets ulykkesforsikring dækker aktiviteten.

Du skal bare medbringe dig selv og dit gode humør! 

Spejderhilsner fra Juniorledelsen


Tilmelding til dette arrangement lukker 01-06-2025 20:00

Hvor

Christiansholmsvej 16
2930 Klampenborg
Danmark
+4528263142
bente@ohrstrom.dk

Tidspunkt

Fra 03-06-2025 18:30
Til 03-06-2025 20:00

Arrangør

1. Klampenborg Gruppe