Junior - sheltertur 1

28-08-2021 12:00 til 29-08-2021 10:00

Junior

Junior

Corona har (forhåbentlig) sluppet taget i os, og vi tager derfor "shelty-mærket" henover sæsonen 21/22. Det betyder, at vi skal overnatte i shelter 12 gange på 12 forskellige steder på 12 måneder. Det bliver FEDT, SJOVT og nogle gange KOLDT. Uanset vejr og vind vil vi udfordre os selv og skubbe lidt til vores grænser. Vi vil lære, at vi kan klare meget mere, end vi måske tror.


På denne tur mødes vi på Lodderne kl. 1200. Vi mødes med oppakning. Det vil sige, at dit barn skal møde med en rygsæk på ryggen, som rummer alt det grej, der skal bruges på turen. Tænk på, at dit barn skal kunne finde sine ting i rygsækken, hvorfor det er en god ide at have pakket tasken sammen med dit barn. Kig på vejrudsigten. Hvis der er regn i luften, er det klogt at vådpakke - dvs. pak alt i poser nede i tasken.

Herfra går vi til Lerbjerg Shelterne, Lerbjergvej 26, 4330 Hvalsø, hvor vi overnatter. Turen er slut klokken 10 søndag den 29., hvor I skal hente jeres børn på nævnte adresse.

Medbring: Madpakke og drikkedunk til lørdag frokost/eftermiddag.
Undlad at medbringe: Mobiltelefon, slik, chips, fotos af familie mv.
 
HUSK - HVER GANG:
Tøj: Det skal være tilpasset til aktiviteten. Særligt vigtigt er fodtøj, der ikke bliver vådt og koldt (gummistøvler holder fødderne tørre, men de er isnende kolde). Derudover en tilpas mængde tøj på overkroppen. Benyt gerne lag-på-lag metoden, så børnene kan tage tøj af/på efter temperatur.
Grej: Medbring gerne en "spejderrygsæk" indeholdende spisegrej (bestik, tallerken/skål/mugg, kop, viskestykke), drikkedunk, regntøj. Hvis man har taget sit kniv-/sav-/øksebevis, kan man enten medbringe sin egen kniv/økse i bæltet eller i rygsækken. Dog er det at foretrække, at børnene har kniv mv i bæltet, idet de ofte skal bruge den, når de står ude i terrænet UDEN deres rygsæk :) Derudover er det en fordel at anskaffe et tændstål - de billige sæt i friluftsbutikkerne er fine. En ekstra trøje kan sikkert også klemmes ned i rygsækken, og så er dit barn rigtig velforberedt på spejdereventyr.
Pris: 50,00
Samlet antal pladser: 35
Ledige pladser: 19

Tilmelding til dette arrangement lukker 28-08-2021 23:00

Hvor

Tradshusvej 1
4330 Hvalsø
Danmark
junior@skjoldungerne-lejre.dk

Tidspunkt

Fra 28-08-2021 12:00
Til 29-08-2021 10:00

Arrangør

Skjoldungerne - Lejre Gruppe