Junior - sheltertur

26-03-2022 09:00 til 27-03-2022 09:00

Frederikslund Gruppe

Eksklusiv shelterovernatning for juniorerne

Juniorspejderne inviteres hermed til en eksklusiv shelterovernatning den 26.-27. marts. Lørdagen bliver pakket med et spændende program, der bl.a. byder på en gåtur (ca. 5 km) fra hytten til shelteret ved Colleruphus med poster undervejs, diverse samarbejdsøvelser, træning af spejderfærdigheder og masser af leg. Derudover skal spejderne lave en lækker 3-retters menu over bål om aftenen, og mon ikke der bliver lidt lejrbålshygge efterfølgende. Der er tilmeldingsfrist onsdag den 2. marts, men jo tidligere I tilmelder jer, jo bedre mulighed har vi ledere for at tilpasse turen godt til antallet af deltagere, så spejderne får mest mulig ud af det. Her er lidt praktiske informationer:

 

Hvor skal vi mødes og sige farvel

Vi mødes klokken 9:00 lørdag ved spejderhytten. 

Spejderne hentes klokken 9:00 søndag ved Colleruphus (Høje Sandbjergvej 11D, 2840 Holte).

 

Hvad skal du have med

Lederne sørger for frokost, aftensmad og morgenmad. Vi skal gå fra spejderhytten til Colleruphus for at træne at gå med oppakning – det er derfor vigtigt, at spejdernes rygsække ikke er for tunge. 

Vi skal være udenfor hele tiden, så husk at pakke følgende:

·       masser af varmt tøj (skiundertøj, uldsokker, hue, vanter, etc.)

·       regntøj (uanset vejrudsigten!)

·       gode gåsko (gerne vandtætte, fx vandrestøvler)

·       sovepose og liggeunderlag

·       drikkedunk (minimum 1 liter)

·       uniform og tørklæde

·       spisegrej

·       toiletgrej

·       pandelampe

·       cykelhjelm og refleksvest

·       godt humør :)

 

Skal ikke med

Mobiltelefoner og anden elektronik skal blive hjemme.

Det samme gælder slik og snacks (lederne skal nok sørge for, at der er noget til jer alle)

Pris: 100,00
Samlet antal pladser: 10
Ledige pladser: 5

Tilmelding til dette arrangement lukker 02-03-2022 19:00

Hvor

Rønnebærvej 93
2840 Holte
Danmark

Tidspunkt

Fra 26-03-2022 09:00
Til 27-03-2022 09:00

Arrangør

Frederikslund Gruppe