Junior Sommerlejr 2023

25-06-2023 09:00 til 01-07-2023 11:00

Houens Odde

Juniorer

Kære juniorspejdere og forældre


Hermed kommer invitationen til årets sommerlejr for juniorgrenen. I år skal vi til Houens Odde Spejdercenter lidt nord for Kolding. Houens Odde er et af Danmarks største spejdercentre, som ligger i et fantastisk naturområde midt i en stor skov og adgang til vand på alle sider. Hvad vi præcis skal lave er ikke 100% klarlagt endnu - men mere omkring detaljerne senere.


Hvornår? Vi mødes på Aarhus Hovedbanegård søndag den 25. juni kl. 09.00, hvor vi tager toget til Kolding og derefter med bus til Houens Odde Spejdercenter. Lejren slutter lørdag den 1 juli kl 11:00 med, at forældrene henter deres børn på centeret. Der kommer flere detaljer, når vi kommer tættere på.


Hvordan kommer vi til Houens Odde? Vi skal med tog til lejren. Derfor er det vigtigt, at der pakkes i en rygsæk, som du selv kan bære.


Hvad er prisen? Prisen for lejren inkl. rejse til lejren er 950 kr. og betales sammen med tilmeldingen via medlemsservice. Lommepenge til slik/snacks er max 20 kr pr dag, dvs 120 kr max for lejren. Der kan købes en Houens Odde t-shirt og andre ting dernede. Vi undersøger priserne og sender dem ud sammen med deltager brevet senere.

Pris: 950,00
Samlet antal pladser: 25
Ledige pladser: 16

Tilmelding til dette arrangement lukker 31-05-2023 20:00

Hvor

Houens Odde 14
6000 Kolding
Danmark
+45 70 10 51 15
HOUENSODDE@HOUENSODDE.DK

Tidspunkt

Fra 25-06-2023 09:00
Til 01-07-2023 11:00

Arrangør

Delfinerne