Junior Sommerlejr til Nationalpark Thy

28-07-2018 09:00 til 03-08-2018 18:00

Juniorer i Thorolf

Juniorernes helt egen sommerlejr går i 2018 til det vildeste Danmark. Vi skal til Nationalpark Thy, hvor vi virkelig får natur og plads til at boltre os i spejderaktiviteter.


Og er det så sjovt at bruge en lille uge i Thy?

Svaret er et rungende JA!, for vi skal

  • Opdage lokalområdet (vi medbringer selv en indfødt thybo)

  • Udforske skoven (vi medbringer selv en uddannet skovarbejder)

  • Hente friske fisk på havnen og forvandle dem til lækker bålmad (vi medbringer selv indtil flere gourmander)

  • Klatre højt op i træerne (vi medbringer selv to instruktører)

  • Lege i vandet (vi medbringer selv en erfaren kite- og windsurfer)

  • Passe godt på hinanden (vi medbringer selv fem erfarne spejderledere)

 


Lejren foregår fra d. 28. juli til 3. august med afgang og ankomst på Islands Brygge. Da både opsætning og rengøring er en væsentlig del af det fælles ansvar og planlægning, vi arbejder med til spejder, deltager spejderne i hele turen fra start til slut. Akut hjemve mv er naturligvis undtagelser.


Vi skal bo på en lejrplads med et stort shelter. Vi er derfor ude i sommervejret fra start til slut. Lejrpladsen er vores trygge base hele turen igennem. Vi har også lejet en meget lille hytte med toilet og strøm, som vi besøger dagligt.


Vi kommer til at bo tæt på Vandet Sø, som er kendt for at være en af Danmarks reneste søe. Samtidigt har den en utrolig badevenlig strand, der har et ideelt soppe-vand.

Vi vil lave vandaktiviteter med spejderne, men kun under DDS’ sikkerhedsanbefalinger, og aldrig uden redningsvest, når spejderne ikke selv kan bunde. Alligevel beder vi jer markere, hvor meget spejderne må deltage i.

Vi kom i en tidligere mail til at skrive, at prisen var 825,-. Den rigtigt pris er 50 kr. højere, håber ikke det skræmmer nogen væk!

Vi glæder os utroligt meget!


Tjikkerlækre hilsner fra

Bøje, David, Josephine, Martin og Peter

Pris: 875,00
Samlet antal pladser: 30
Ledige pladser: 17

Tilmelding til dette arrangement lukker 27-06-2018 23:59

Tidspunkt

Fra 28-07-2018 09:00
Til 03-08-2018 18:00

Arrangør

Thorolf - spejderne på Islands Brygge