Junior/Trop Sommerlejr 2024 - INTERESSE?
25-01-2024 21:30 til 31-01-2024 20:00
Ramløse Gruppe
Junior i Ramløse Gruppe, Trop i Ramløse Gruppe
Junior/trop sommerlejr 2024 i Kandersteg, Schweiz – INTERESSE?
Hej Junior- og tropsforældre. Vi har haft forældremøde om sommerlejr 2024 i Kandersteg, Schweiz. For at sommerlejren kan blive til virkelighed, skal vi vide hvor stor interessen er for at deltage. Deltagelse kræver at der gøres en aktiv indsats for at tjene penge, både af spejdere og forældre. Nu kommer der en lang smøre. MEN vi vil meget gerne vil have at du læser til ende, så du kan tage stilling til sommerlejrdeltagelse på et oplyst grundlag :)
PLAN A
Junior og trop tager på sommerlejr 2024 i Kandersteg, Schweiz. Der er afrejse fredag den 28/6 om eftermiddagen og hjemkomst Søndag den 7/7. Rejsen vil foregå i bil/minibus med lederne som chauffører. Der er syv junior/tropsledere som alle tager med på sommerlejren. Egenbetaling per spejder vil ligge på omkring 3.000 kr. Beløbet dækker lejrophold, mad og aktiviteter. Det der ikke indgår i egenbetalingen er transport og ledernes deltagelse. Der skal skaffes omkring 50.000 kr. for at dække de udgifter der ikke indgår i egenbetalingen. Det er altså penge som forældre, ledere og spejdere i fællesskab skal skaffe.
Der er mange måder at skaffe penge på. Forslaget der er på bordet lige nu, er at 10 forældre bemander en madbod på festival Kløften i Haderslev fredag den 27/6 - søndag 30/6. Hver af de 10 forældre skal lægge 35 arbejdstimer i løbet af de tre dage. Mad, drikke og ophold indgår i aktiviteten. Når vi stiller 10 forældre i tre dage til denne aktivitet, tjener vi 35.000 kr.
Dertil stiller vi med et mindre antal forældre to uger senere til Vig festival for at tjene de resterende 15.000 kr. efter samme model som herover (100 kr./timen per forældre). Det er samme madbodsejer de har givet os muligheden begge steder.
Det skarpe øje har måske opdaget at festival Kløften foregår mens ledere og spejdere er taget på sommerlejren. Det kræver altså 100% commitment fra forældre at sikre, at opgaven på festival Kløften bliver klaret.
PLAN B
Sommerlejren afvikles som beskrevet under plan A. Dog skaffes de 50.000 kr. på anden måde end foreslået i plan A. Hvordan pengene skaffes er noget forældre og ledere i fællesskab hurtigst muligt mødes og lægger en plan for. Her er det vigtigt at alle forældre i fællesskab deltager og bakker op om at finde alternative finansieringsmetoder.
PLAN C
Sommerlejr i Kandersteg, Schweiz flyttes til sommeren 2025. Dermed har forældre/spejdere/ledere halvandet år til at skaffe de 50.000 kr. Det kræver stadig at vi snarest går i gang med at planlægge hvordan vi skaffer pengene i fællesskab og det kræver bred opbakning fra jer forældre. Ulempen med plan C er, at der ikke bliver nogen sommerlejr for Junior/trop i 2024. Det skyldes at Pil og Sky i så fald tager med Nivå-gruppen (hvor de også er ledere) til Kandersteg i uge 28, 2024.
SÅ...
Forhåbentlig har du nu fået en ide om det valg der skal træffes. Vi vil gerne vide om din spejder skal med på Sommerlejr 2024 i Kandersteg, Schweiz og om du dermed er klar til at hjælpe med at skaffe de penge der skal bruges til formålet? Besvarelse sker via tilmeldingen til dette ”arrangement”. Hvis du har spørgsmål så ring til Pil, Martin eller Niels.
Denne "tilmelding" er ikke bindende i forhold til sommerlejren. Men da vi er nødt til at vide hvor mange spejdere/forældre der er interesserede, betragter vi det som en kraftig hensigtsklæring :)
Mvh
Ramløse Spejders Ledergruppe