Juniordivi
07-06-2024 18:30 til 09-06-2024 10:30
Brede Å Dal Søgårdvej 1, 6240 Løgumkloster
Juniorer i Hejls Gruppe
Om divisionsturneringen
Divisionsturneringen er en weekendtur for alle juniorspejdere i Pamhule
Division, hvor der er mulighed for at dyste mod og hygge sig med
juniorerne fra de andre grupper i divisionen, de andre grene har
divisionsturnering samme tid og sted som os
Temaet for årets turnering er ”Astrid Lindgrens verden” og området
omkring Brede Å Dal vil være stedet, hvor I skal prøve kræfter med
forskellige spejder- og små skarnsstreger fra Astrid Lindgrens verden.
Den afvekslende natur lægger op til anderledes oplevelser og
udfordringer.
Turneringen er en trekamp, hvor der dystes i disciplinerne lejrsport,
løb og madlavning. Der arbejdes i patruljer og en vigtig del af
turneringen er den enkelte patruljes evne til at prioritere og vægte de
enkelte opgaver undervejs, så både evner og kræfter udnyttes
optimalt. Vinderne i hver disciplin og bedste patrulje samlet kåres
søndag formiddag umiddelbart inden afslutningen.
Hej Juniorer
Så er tiden kommet til, hvor vi igen skal lege/konkurrere på den årlige
divisionsturnering.
I år er teamet "Astrid Lindgrens verden”. Patruljen skal løse mange
forskellige spejder-relaterede opgaver med et twist til de kendte
historier om Emil, Pippi, Ronja, Karlson m.fl. Det vigtigste er at hygge
sig med sine venner og gerne skabe nye venskaber til de andre spejdere
der deltager - men der vil selvfølgelig også blive uddelt præmier til de
skarpeste patruljer indenfor madlavning, lejropbygning, opgaveløsning
og ikke mindst sammenhold.
Om man skal være stærk som Pippe, fræk som Emil, modig som Ronja,
vil tiden vise. Sørg for en god madpakke til fredag aften.
Find dit gode humør og gør dig klar til en fed weekend med opgaver,
konkurrencer og hygge med andre spejdere.
Foropgave:
I skal konstruere en træmand pr. junior spejder.
Den skal være mellem 5-15 cm høj. I kan save, snitte, file, økse mm.
Det er op til jer og jeres ledere, hvordan de laves.
I skal lave et banner/flag/navneskilte til jeres lejrplads. Navnet på
jeres lejrplads får I efter tilmelding og bliver et navn som kommer fra
Astrid Lindgrens univers.
I skal samle en patrulje på mindst 3 og max 7 mand for at kunne
deltage. Kniber det med antallet kan det være en af de andre grupper
gerne vil have en ekstra deltager med.