Juniortur i Hammer Bakker
14-12-2025 10:00 til 14-12-2025 14:00
Nørresundby Spejderne
Juniorer i Nørresundby Spejderne
Turen starter ved indkørslen til Agerparken i Vodskov.
Ruten er ca. 5km, med mindre man går meget forkert. En del af turen kommer til at foregå i den private del af Hammer Bakker, hvorfor ruten skal gå på stier og veje.
Udover at skulle finde vej imellem forskellige post, vil der være forskellige spejderopgaver der skal løses. Det kan være alt fra båltænding, knob, besnørring, koder, kort og kompas.
Nogle opgaver skal fremvises inden man får udleveret næste post. Andre opgaver skal først fremvises ved mål.
Opgaverne er som sådan ikke en test af dig og dine spejdervenner. Forløbet kan bruges af dig og dine ledere til at se om der skulle være en enkelt spejderting vi skal have genopfrisket.
Så hank op i dine spejdervenner og vær med på en god dag.
Målet er Ane Dam hytten hvor der serveres varm suppe, og hvor vi gerne vil hentes efter turen.