Kanotur for juniorspejderne
29-05-2023 09:30 til 29-05-2023 13:30
Valdemar Atterdag
Juniorer
Hej juniorspejdere.
Så er det snart 29. maj og 2. pinsedag, og i stedet for et alm. juniormøde vil vi gerne invitere jer (og evt. interesserede forældre efter først til mølle-princippet) med på kanotur på Lindenborg Å.
Vi mødes ved Nybro, Vælderskoven, 9520 Skørping, kl 9.30, hvor vi sætter kanoerne i åen. Vælderskoven (9520 Skørping) er navnet på vejen, hvor kanoerne sættes i åen. Det er beliggende tæt på Thingbæk Kalkminer og der er gode parkeringsforhold tæt ved isætningstedet.
Ved Vælderskoven er Lindenborg Å endnu ikke så bred og dyb, det er første isætningssted, og det ligger flot placeret i bunden af Rebild Bakker.
Herfra sejler vi til Klepholm naturbase, Ny Kærvej 19, 9530 Støvring. Vælderskoven til Klebholm er en tur på ca. 8 kilometer. Det tager 1,5 timer til 2,5 timer + pauser. Varigheden afhænger af strøm, og hvor mange kræfter man ligger i 💪😊
På turen medbringes madpakke, drikkevarer og skiftetøj. Skiftetøjet skal pakkes i en vandtæt pose for sig. En plastikpose med knude på er fint, for det skal jo kun åbnes, hvis uheldet er ude 😉 Madpakken pakkes i en anden vandtæt pose.
Vi sørger for kanoer, redningsveste, pagajer, børnebenzin (lidt søde sager, til når/hvis energien slipper op), og så kokkererer vi et eller andet, når vi når frem til Klepholm.
Kl 13.30 slutter vi ved Klepholm Naturbase, hvorfra alle skal hentes. Alle, der henter, er velkomne i god til, så I kan være med til lidt hygge, men det kan vi aftale nærmere.
Vi glæder os til en herlig 2. pinsedag i jeres selskab 🤩
Spejderhilsner fra Juniorlederne