Kanotur for Troppen

21-09-2019 09:00 til 21-09-2019 20:00

Hammelev Gruppe

Troppen 6.-9. kl.

Gennem marsken i kano, med sort sol over os.

Spejderårets første tur, bliver en lang endagstur.


Vi mødes ved hytten klar til afgang klokken 09.00 - derfra går turen til et sted mellem Løgumkloster og Bredebro ( afhængig af vestenvinden), hvor vi sætter kanoerne i vandet, og gør klar til at padle vest på ad Brede Å.

Dagen byder på en masse kanosejlads i gennem den flade marsk, afbrudt af pauser til hygge og madpakker, og kage . - Ved aftenstide, forventer vi at være fremme ved enten Ballum Sluse, eller Hjemsted ( brohovedet ved Rømødæmningen) - hvor vi laver aftensmad, mens stæreflokkene forhåbentligt samler sig over hovederne på os, og byder op til dans.

Klokken 20.00 bliver vi hentet, der hvor vi nu er landet på vestkysten.

Du skal være klædt fornuftigt på til en kølig efterårsdag i sol og blæst og regn - Ingen tunge spejderbælter... I turrygsækken ligger en stor og vandtæt madpakke, noget at drikke, et sæt tørt tøj (pakket vandtæt) ( skiundertøj og tyk trøje fungerer fint med regntøj over) et krus, en ske og din dolk. Noget at sidde på skader ikke, men kun hvis du har. 

Spejderlommen fylder du med godt humør og et åbent sind, klar på en naturoplevelse sammen med spejdervenner.

Vi ses
Jette


Samlet antal pladser: 20
Ledige pladser: 13

Tilmelding til dette arrangement lukker 19-09-2019 09:00

Hvor

Brøkkelhusvej 3
Hammelev
6500 Vojens
Danmark
26250368
formand@hammelevspejderne.dk

Tidspunkt

Fra 21-09-2019 09:00
Til 21-09-2019 20:00

Arrangør

Hammelev Gruppe