KM-dag for Troppen
13-06-2020 06:59 til 13-06-2020 23:59
1. Ry Gruppe
Trop
Så er det tid for Troppens km-dag, hvor du har mulighed for at tage et 20, 30, 50 eller 75 km-mærke på tid.
Ruterne bliver bygget op af mindre rundture, hvor man kommer retur til Lynghoved efter hver runde. Det betyder at man har mulighed for først at gå 20 km, derefter fortsætte på en 10 km-rute, så man i alt har gået 30 km. Eller tage en anden 20 km-rute, hvis man har kræfter til det. På den måde kan man stille og rolig bygge ruten op i løbet af dagen, frem for at skulle begive sig ud på en 50 km-rute fra morgenstunden.
For at gøre sig fortjent til et km-mærke, er der nogle tidsmæssige krav, der skal opfyldes. Tiderne er inkl. pauser:
Distance |
Tidsmæssigt krav |
20 km |
6 timer |
30 km |
8 timer |
50 km |
14 timer |
75 km |
28 timer (incl. 6 timer til at sove) |
For bedst at overholde hygiejnereglerne, skal alle deltagere selv medbringe drikkevarer, madpakke og guf til turen.
Vi mødes på Lynghoved kl. 9.00 og spejderne sendes afsted i mindre grupper, alt efter hvilke forventninger de har til antal km. Derfor vil vi gerne vide på forhånd, hvor mange km spejderen gerne vil gå.
Hvis man fra starten ønsker at gå 50 eller 75 km, skal man møde på Lynghoved kl. 8.00. Så man kan gå det meste af turen, mens det er lyst.
Tilmelding til dette arrangement lukker 12-06-2020 18:00