Kolleuge 2023
19-03-2023 15:00 til 25-03-2023 12:00
Claus Nar Gruppe
Gretesholm Trop
Kære Tropsspejder og forældre
Så er det snart tid til årets kolleuge!
Kolleugen er en øvelse i at kunne klare sig selv samt tage hånd om fællesskabet. Det er forventeligt at I får nogle meget trætte spejdere retur. Vi ved også, at de lærer utrolig meget om det daglige arbejde, ansvar og pligter.
Allerbedst er dog det fællesskab, som opstår, når spejderne har oplevet en hverdag sammen og har overkommet små som store udfordringer.
Spejderne opstiller selv regler i samarbejde med tropsledelsen, der i fællesskab sætter rammerne og organiser opgaver og ansvar.
Tropslederne er til stede hver dag til en snak om stort og småt. Spejderne har ansvaret for hverdagen i fællesskab. Tropslederne er hele ugen (på skift) tilgængelige døgnet rundt for spejderne. Det er os, spejderne skal kontakte, hvis der opstår problemer i fællesskabet, så kontakter vi jer, hvis der er behov for det.
Spejderne passer deres skole og andre fritidsaktiviteter som normalt.
Kolleugen foregår i Grantoften hvor der hygges, laves lektier, mad osv.
Som noget nyt vil der
til denne kolleuge være mulighed for at skæfte sin egen kniv – inkl. at sy en
skede til den. Udgiften til dette er 300 kr. ekstra. Arbejdet med at skæfte
knive foregår med hjælp fra lederne som vil være til stede om aftenen de dage
hvor der arbejdes med knivprojektet.
Vi starter søndag d. 19. marts fra kl. 15 (kom senest kl. 18 til aftensmaden)
Vi slutter lørdag d. 25. marts om formiddagen .
Pris: 800 kr. inkl materialer til kniv
Skriv endelig til os på trop@clausnar.dk, hvis I har spørgsmål.
Spejderhilsner fra Tropsstaben
Her kommer lidt tips til pakkelisten:
• Spejderuniform og -tørklæde
• Tøj til en uge
• Sovegrej – underlag samt sovepose eller dyne og lagen
• Sæbe til bad (shampoo, balsam og bodyhalløj)
• Håndklæde
• Tandbørste
• Skoletaske, skoleting og computer
• Cykel – husk lygter og cykelhjelm