Kronborg Cup - beværtning
08-08-2025 15:00 til 10-08-2025 11:00
Hornbæk Skole - Kantinen
Hornbækspejderne - Store Bjørn
Kronborg Cup er et stort børne-fodbold event der afholdes for 15. gang i år.
Skal vi så spille med?
Nej, det skal vi ikke, men vi skal hjælpe!
Der kommer hold fra hele Danmark og også nogen fra Sverige og de skal bo rundt omkring i Helsingør kommune.
Vi har fået opgaven med at betjene dem der skal bo på Hornbæk skole.
Vi tjener 25.000 kr. på at tage denne opgave og de penge vil vi gemme til vi i 2026 skal afsted på Spejdernes Lejr.
Spejdernes Lejr er en KÆMPE lejr med spejdere fra hele Danmark og masser af gæster fra hele verden.
Det bliver ikke større, men det koster 3000+ kr. pr. deltager (vi kender først det præcise beløb når vi kommer tættere på) og det vil vi supergerne gøre noget ved!
De penge vi bl.a. tjener på at hjælpe ved Kronborg Cup bruger vi på at gøre prisen mindre for dem der vil med på Spejdernes Lejr 2026.
Vi gjorde det også ved Kronborg Cup i 2024 og pengene står nu og venter på vi skal afsted på Spejdernes Lejr 2026.
Det vi har brug for er nogen forældre der vil hjælpe med følgende:
Fredag aften:
- Indkvartering af holdene - fordele/henvise holdene til de klasse-lokaler de skal sove i.
- Nattevagt - der skal være en brandvagt på skolen (det er muligt at sove en stor del af natten, så længe der er ro og ingen fare).
Lørdag:
- Servering af morgenmad (der bliver sørget for maden, vi skal bare stille den frem og rydde den væk igen og derefter noget opvask).
- Servering af aftensmad (der bliver sørget for maden, vi skal bare stille den frem og rydde den væk igen og derefter noget opvask).
- Nattevagt - der skal være en brandvagt på skolen (det er muligt at sove en stor del af natten, så længe der er ro og ingen fare).
Søndag:
- Servering af morgenmad (der bliver sørget for maden, vi skal bare stille den frem og rydde den væk igen og derefter noget opvask).
- Nedlukning - sikre at alle klasselokaler er tømt og borde/stole er stillet på plads (i udgangspunktet skal holdene selv sørge for det, vi skal blot sikre det sker).
Jo flere vi er til den enkelte opgaver, jo nemmere bliver det for os alle og vi kan helt sikkert bruge pengene - de går direkte tilbage til spejderne ;-)
Kontakt Sebastian på st@hornbaekspejderne.dk hvis du vil vide mere.
Eller kig ind på https://spejderneslejr.dk/ for at læse mere om Spejdernes Lejr
og kig ind forbi https://www.kronborgcup.dk/ hvis du er nysgerrig på hvad det er for noget.
spejderhilsen
Lederne i Store Bjørn