Ledelseskursus 2 – Februar 2018
02-02-2018 00:00 til 04-02-2018 00:00
Spejderbakken Øvre
Lær, hvordan man skaber de forandringer, der giver bæredygtig udvikling og vækst.
                
    Involvering, kommunikation og strategi, som var hovedtemaerne 
    på Ledelseskursus 1, er fundamentet for god ledelse af voksne
  
  
    frivillige. Ledelseskursus 2 går skridtet videre, og sætter fokus på 
    hvordan man med en mere strategisk tilgang til ledelse kan skabe
  
  
    bæredygtig udvikling og vækst. Om at kunne skabe de forandringer, 
    som flytter mennesker og organisationer til et mere meningsfyldt sted, 
    hvor de gør en endnu større forskel. Som på Ledelseskursus 1 tager vi 
    udgangspunkt i relevante teorier om ledelse og konkrete cases fra Det 
    Danske Spejderkorps.
  
  
    På kurset vil vi arbejde med
  
  
    • Accept og forståelse af rollen som ledelsestræner
  
  
    • At bruge Leadership Pipeline-principperne til at bedrive talentudvikling, 
    heri udvikle ledere og din gruppe/enhed
  
  
    • At lede arbejdet med at lave en ny strategi
  
  
    • Forandringskommunikation, hvorved at strategiarbejdet også bliver 
    efterfulgt af de rigtige handlinger, der passer til gruppens kultur
  
  
    Forudsætninger
  
  
    Det er et krav for deltagelse på Ledelseskursus 2, at man tidligere har 
    gennemført Ledelseskursus 1, og at man har mindst 2 års ledelseserfaring 
    fra en funktion, hvor man leder andre voksne. Det kan være som 
    grenleder med ledelsesansvar for andre voksne, gruppeleder, bestyrelsesformand, 
    medlem af divisionsledelsen, løbs/arrangementsleder 
    eller udvalgsmedlem/formand.
  
                        Pris: 1.050,00
                        
                        
                    
                    
                        Samlet antal pladser: 30
Ledige pladser: 4
                Ledige pladser: 4
                        
                            
                        
                        
                            
                                Tilmelding til dette arrangement lukker 02-01-2018 23:59