Lederforum hos Ravnehus Gruppe

12-04-2021 19:00 til 12-04-2021 21:00

Hareskov Division

Invitation til HD-lederforum 12. april 2021


Kære ledere i Hareskov Division


Så lader vi op til årets første fysiske lederforum i 2021. Vi overholder naturligvis alle COVID-19 retningslinjer ved arrangementet. 


Det bliver d. 12. april hos Ravnehus: Poppel Alle 14 kl. 19.00-21.00. 

Tilmelding foregår på divisionens hjemmeside: https://hareskovdivision.dk/begivenhed/lederforum-hos-ravnehus-gruppe

Programmet for mødet er således: 

19.00-19.30 Opsamling på Divi

19.30-20.30 Grenvis lederforum - se program nedenfor

20.30-21.00 Betjeningskursus til kanotrailer (obligatorisk ved lån af kanoer)


Divisionsturneringen bliver et heldagsløb ud fra den moderate løsning, således at patruljerne kan gå sammen og besøge fysiske poster. Grenene beslutter hver især, om hvorvidt de ønsker overnatning fra lørdag til søndag. 

Vi har i divisionsledelsen besluttet, at alle, der ønsker at låne kanoerne fremadrettet skal have gennemført et trailerbetjeningskursus. Dette er obligatorisk til fremtidige lån, da vi desværre i 2020 har haft problemer med at traileren er blevet ødelagt flere gangei forbindelse med udlån. 


12. April - Forum for mikro-, mini- og juniorledere: Mødets tema bliver arbejdet med fantasirammer og I bliver udfordret af en mega sej fantasiekspert Anne Krarup, som vil inspirere jer til at arbejde endnu mere med fantasi i jeres spejderarbejde. Anne Krarup står bag et utal af Forlevarrangementer, fantasirammen for Nathejk gennem flere år og ikke mindst lejrsangen fra Spejdernes Lejr 2017, og nu kan I få hendes bedste tricks til at arbejde med fantasirammer. 


12. April - Forum kun for tropsledere: Mødets tema bliver “Adventurespejd - Har du også svært ved at holde tungen lige i munden, når dine tropsspejdere snakker om alle de løb de skal på? Eller tænker du over, hvordan du bedst forbereder dem, så de får en god oplevelse? Hannah og Katinka vil tage dig med på adventureløbets rejse og give dig indsigt i, hvad dine spejdere skal igennem og ikke mindst værktøjer til, hvordan du forbereder dine spejdere bedst muligt.


12. April - Forum kun for seniorspejdere:  

Mødets tema bliver AMBITIONER - I Hareskov Division har vi mange dygtige og engagerede seniorer. Covid-19 har taget rigtigt hårdt på store dele af befolkningen, og som et korps for børn og unge har vi et særligt ansvar for at løfte netop dem. Derfor ønsker vi at fejre de unge klanspejdere i divisionen, ved at støtte et større seniorarrangement i løbet af 2021. Og i allerbedste spejderstil er der naturligvis al den medbestemmelse I kan drømme om. Det er kun jeres fantasi der sætter grænser. 


Bedste hilsner
Jonas, Sara, Ida, Daniel, Julie, Mikkel, Sabine, Rune, Helena-Céline, Lasse, Emilie & Louise

Tilmelding til dette arrangement er lukket fordi arrangementet er startet

Hvor

Danmark

Tidspunkt

Fra 12-04-2021 19:00
Til 12-04-2021 21:00

Arrangør

Hareskov Division