Ledermøde med spisning
06-12-2018 18:00 til 06-12-2018 21:00
De Vilde Svaner - Nivå
Kære ledere og Klan
Så er det tid til årets sidste ledermøde og det skal da ikke gå ubemærket hen! Du inviteres derfor til et ekstra langt ledermøde med en ekstra kort dagsorden! Der vil være masser af tid til julehygge og tid til at ønske glædelig jul til alle dine medledere og spejderkammerater. Et par julenisser (læses gruppeledere) vil knokle i køkkenet så der også er lidt godt til maven.
Det eneste du selv skal medbringe er drikkevare og julehumør.
Da nisserne skal vide hvor meget mad de skal trylle frem (ja det tager lang tid at trylle så det kan ikke bare gøres på dagen) skal tilmelding falde senest den 2. december her på siden.
I tilfælde af at du på netop denne dag skal ud og redde julen, hjælpe julemanden eller lignede bedes du også lige gøre opmærksom på det her på siden med et afbud.
Med julehilsen Jens og Morten
PS. Den ekstra korte dagsorden vil komme på mail ca. en uge før mødet.