Lejr ved Spejderhuset på Ibsensvej
31-08-2024 10:00 til 01-09-2024 11:00
Wagandoo Gruppe
Kwanga, mikro, Shandu, mini
Kære Kwanga og Shandu
For at øve os i at sove i telt og sove uden far eller mor, laver vi en spejderlejr ved Spejderhuset på Ibsensvej i weekenden 31. august – 1. september. Vi slår telt op, laver mad, hygger med en masse spejder-aktiviteter, og sidst men ikke mindst sover vi alle sammen i telt i vores soveposer.
Det giver nemlig et mærke, hvis man kan være væk fra sine forældre i mere end 24 timer, hvor man også har sovet uden dem. Og vi elsker jo mærker!
Dette er også en anledning for jer forældre til at øve kunsten at pakke en rygsæk. På bagsiden af denne seddel finder I en pakkeliste samt en kort vejledning. Og husk, at det er børnene, der skal på tur. Pak kun de ting, som de har brug for, og sørg for at de ved, hvad de har med, og hvor de finder deres ting.
Vi mødes på Ibsensvej lørdag d. 31. august kl. 10,
og børnene kan hentes igen søndag d. 1. september kl. 11.
Hvis nogen vil bage en kage til os, vil det være meget velkomment.
Praktisk:
Pris: 120 kr.
Telefoner og anden elektronik er ikke tilladt. I nødstilfælde kan I ringe til Mariane på tlf. 61265235. Og ellers husk, at intet nyt er godt nyt!
Tal meget gerne med jeres børn om hjemve inden turen. Fortæl dem, at det er ok at savne, og at det er helt naturligt. Men også at de er i gode hænder!