Lørdag d. 9. marts drager juniorspejderne ud på vandretur.

09-03-2024 07:30 til 09-03-2024 16:00

Kgs. Lyngby Gruppe

Junior

Vi skal ud og opleve hvad benene kan levere, når bare man hygger sig og har det sjovt.

Lørdag d. 9. marts drager juniorspejderne ud på vandretur, hvor der er valgmulighed mellem ruter på 20 km, 30 km eller 50 km.

De Spejder, der skal gå 30 km og 50 km, mødes kl. 7.30 i Kærnehuset (spejderhuset), mens de spejdere, der ønsker at gå 20 km, mødes kl. 10.00 på Skodsborg Station.

For de spejdere, der skal gå 20 og 30 km, forventer vi at være tilbage i Kærnehuset igen kl. 16.00. For spejder, der skal gå 50 km, forventes vi at være tilbage i Kærnehuset kl. 22.00.

På turen skal spejderne medbringe en lille rygsæk med en vandflaske, nogle snacks (da vi spiser frokost sent), et par tørre sokker til at skifte undervejs for at undgå vabler, og et kompas, hvis de har det. Derudover skal de have solidt fodtøj, enten et par sko eller støvler, især hvis vejret er dårligt, og de skal være gået til. Det er også vigtigt at medbringe passende overtøj for at undgå kulde, vådhed og overophedning.

Da vi ikke kan bære alt med os og ønsker en lækker, varm frokost, har vi brug for en, to eller tre forældre, der kan stå for at arrangere frokosten. Derudover søger vi også en forælder, der vil bage en kage. Forventet frokosttid er kl. 13:00 ved Klampenborg st.

Forældre, der ønsker at hjælpe med frokosten, bedes sende en SMS til Kasper på 26179903. Han vil koordinere dette, herunder bestik og lignende. Turen koster 30 kroner, som dækker udgifterne til frokosten.

Vi ser frem til en fantastisk dag sammen med juniorspejderne.

Hilsen juniorlederne



Pris: 30,00

Tilmelding til dette arrangement er lukket fordi arrangementet er startet

Hvor

Engelsborgvej 50
2800 Kgs. Lyngby
Danmark
info@lyngbyspejderne.dk

Tidspunkt

Fra 09-03-2024 07:30
Til 09-03-2024 16:00

Arrangør

Kgs. Lyngby Gruppe