Maka Mani 2023

25-03-2023 08:30 til 26-03-2023 10:30

Valdemar Atterdag

Juniorer

Du inviteres hermed til juniorløbet Maka Mani i Rold Skov den 25.-26. marts 2023. 

Her får du får chancen for at bruge alle de sjove ting, som du lærer på de ugentlige spejdermøder, og så skal du og din patrulje dyste mod andre juniorpatruljer fra hele Danmark. Derudover vil der være det klassiske lejrbål med fakkeloptog og sjove indslag om aftenen.

Vi arrangerer fælleskørsel fra spejderhuset til Skørping Skole ved Rold Skov lørdag den 25. marts med afgang kl. 08.45. 

Hele lørdagen er I på løb, så jeres madpakke og drikkevarer samt øvrige ting, der er nødvendige undervejs, pakkes i en lille rygsæk, som I kan gå med. Udstyr til overnatning bliver opbevaret på skolen, så I ikke skal bære på det. Da det er et løb, hvor I skal ud at gå i skoven, er det vigtigt at have fodtøj på, der er godt at gå i. I skal gå 10 km.

Vi slutter samme sted klokken 10.00 søndag den 26. marts, hvor der er fælleskørsel hjem.

Hele herligheden koster for jer kun kr. 100 kr. Med i prisen er et mærke til uniformen.

Pakkeliste:

Personlig opbakning, der opbevares på skolen:

  • Sovepose
  • Liggeunderlag
  • Evt. lagenpose (til bedre at holde varmen)
  • Evt. hovedpude
  • Nattøj (det er vigtigt, at skifte tøj inden man lægger sig i soveposen. Tøjet man har haft på hele dagen kan godt være blevet fugtigt)
  • Skiftetøj
  • Skiftesko
  • Ekstra varm trøje/jakke til lejrbålet
  • Spisegrej og viskestykke
  • Toiletgrej
  • Evt. uniformen (hvis den ikke tæller som et mellemlag i påklædningen)
  • Pandelampe/lommelygte
  • Sangbog 

Bagage, der skal med på løbet pakket i en mindre rygsæk:

  • Tørklædet (husk det skal yderst)
  • Regntøj
  • Hue, buff, vanter
  • Praktisk påklædning (læs evt. artiklen om det)
  • Madpakke, drikke mv. til lørdag, så I kan klare jer frem til aftensmad.
  • Evt. siddepude
  • Evt. dolkm hvis man har en
  • Evt. kompas hvis man har en

Vi glæder os til en sjov oplevelse med jer i skoven :-)

Spejderhilsner fra
Juniorlederne
Pris: 100,00
Samlet antal pladser: 20
Ledige pladser: 6

Tilmelding til dette arrangement lukker 09-02-2023 12:59

Hvor

Lindekrogen 1
9260 Gistrup
Danmark

Tidspunkt

Fra 25-03-2023 08:30
Til 26-03-2023 10:30

Arrangør

Valdemar Atterdag