Mikro DIVI-tur 7. til 8. maj

07-05-2022 09:00 til 08-05-2022 14:00

Mjølner Gruppe

Mikroer i Mjølner Gruppe

Tag med på en rejse gennem fortiden, og oplev foråret sammen med en masse andre spejdere

Hej Mikroer

Så er det tid til årets DIVI-tur. Vi skal være sammen med en masse andre spejdere i alle aldre fra det der hedder Hareskov Division. Vi skal på et eventyr igennem tiden. Vi skal besøge de største og sejeste begivenheder i verdenshistorien. Vi skal både rejse tilbage i tiden og opleve dinosaurer, verdenskrige og lave mad, som man gjorde tilbage i middelalderen. Vi skal også et smut til fremtiden og få en forsmag på hvad der venter os.

Hvordan foregår en DIVI-tur?
 Vi Skjoldunger (mikroerne fra Mjølner) skal være sammen hele tiden i en eller to patruljer. Vi skal så lave en masse aktiviteter sammen i løbet af lørdagen og søndagen. Hvem ved, måske bliver det os Skjoldunger der får flest point og henter trofæet hjem i år! :-)

Der er også alle mulige andre spejdere med i alle aldre fra en masse forskellige spejdergrupper i Hareskov Division (Værløse, Ballerup, Herlev, Skovlunde) 

Hvor foregår turen?
Egemosecentret. Det er et virkelig fedt sted med god plads til aktiviteter og leg. https://www.egemosen.dk/

Hvordan skal vi sove?
Vi sover i telt. Det er måske for første gang for nogle, så vi gør alt for, at det bliver en rar oplevelse. I skal bare sørge for, at spejderne har en god varm sovepose, sovedyr og nattøj med.

Transport
Der er ikke meget plads til biler på Egemosecentret. Derfor kører vi samlet fra Valhal. Vi mødes kl 8.00 i Valhal. (Beklager det tidlige tidspunkt, programmet starter kl 9 på Egemosecentret.)

Vi er hjemme igen i Valhal søndag kl 14.45

Tilmelding:
Senest d. 22. april. 
Prisen bliver 100 kr. 

Hjælpeleder
Vi kunne godt bruge 1-2 voksne til hjælpeledere. Vi får brug for hjælp til at gå rundt på aktiviteter med mikroerne, til at lave mad og den slags. Vi ledere skal nemlig også stå på post. Det kunne være smart, hvis dem der gerne vil være hjælpeledere også kører spejdere frem og tilbage. 

Vi glæder os til en spændende tur i det grønne forår.

Mikrohilsner Peter, David og Emilie
Pris: 100,00
Samlet antal pladser: 100
Ledige pladser: 94

Tilmelding til dette arrangement lukker 07-05-2022 02:00

Hvor

Søvej 18
3500 Værløse
Danmark
gruppeleder@mjoelnerspejder.dk

Tidspunkt

Fra 07-05-2022 09:00
Til 08-05-2022 14:00

Arrangør

Mjølner Gruppe