Mikro efterårstur til Kattehale

07-10-2023 10:00 til 08-10-2023 12:00

Kattehale

Mikroer

Kom med til hytten

:: Kære Mikroer ::

Vi tager på tur til vores dejlige hytte på Kattehale 

Lørdag d. 7. oktober. 

Klokken 10.00 mødes vi på Svanemøllen Station, hvor vi skal tage toget op til Allerød og gå de 3 km. ind i skoven til hytten. 

Jeres oppakning bliver kørt til hytten, så hav en lille turtaske med madpakke og vand med til tog- og vandreturen.

På turen skal vi hygge os, tænde bål ved vores bålplads, lege en masse spejderlege, nyde at være i naturen – og i det hele taget have det dejligt. 

Om natten sover vi indendørs på en sovesal med køjesenge. Om dagen er vi for det meste udendørs, så sørg for at have godt med varmt tøj med. 

Søndag d. 8. oktober kl. 12.00 kommer jeres forældre og henter jer. Det kan være, at der er behov for at have en ekstra spejder eller spejderleder med hjem i bilen, så alle kan få et lift hjem. Derfor vil vi bede jer skrive i tilmeldingen hvor mange ekstra pladser I har i bilen.  

Pris: 75 kr. 

Vi glæder os til vores allerførste Kattehaletur sammen. 

Mikrospejderhilsen lederne

Pris: 75,00

Tilmelding til dette arrangement lukker 04-10-2023 21:00

Hvor

Kattehalevej 33b
Birkerød 3460

Tidspunkt

Fra 07-10-2023 10:00
Til 08-10-2023 12:00

Arrangør

Orion Gruppe