Mikro-forårstur til Lejre

21-04-2018 10:00 til 22-04-2018 14:00

Mikroer i Thorolf Gruppe

Mikroer i Thorolf Gruppe

Forårets Mikro-tur! Denne gang skal vi ud af byen - ud og nyde foråret!

Kære mikroer!

Så er der åbent for tilmelding til forårets mikro-tur! 

Denne gang går turen ud i naturen og væk fra de kendte rammer på Bryggen - vi skal til Lejre, hvor vi har lånt en hytte tæt på skoven.

Vi skal vandre og opleve forårsnaturen, lave mad på bål, have lejrbål og sove i telt (eller shelter). Det bliver godt!

OBS: Deltagelse på denne tur er en forudsætning for at deltage på Amager Division divisionsturnering, der ligger i maj. På de lidt større ture er det bedst med lidt lejr-erfaring. Derfor skal mikroerne have prøvet det af i en overskuelig ramme først. 

Praktisk:  

 - Afgang fra Thorolfs hytte lørdag d. 21.4 kl. 10.00

 - Hjemkomst samme sted søndag kl. 14.00 (ca.)

 - Pak efter pakkelisten i Gnisten, men HUSK: madpakke til frokost lørdag + godt med varmt tøj og godt fodtøj. Alt grej skal kunne være i én taske - sovepose og liggeunderlag kan være ved siden af. Mikroerne skal selv kunne bære deres grej. 


Transport: 

Vi skal til Lejre - en halv times tid i bil fra København. Så vi håber på, at der er et par forældre, der har mulighed for at hjælpe til med at bringe eller hente mikroerne. Så slipper vi for at skulle meget tid på at tage toget. I tilmeldingen kan man angive, om man kan hjælpe - så vender vi tilbage, når vi har overblik over tilmeldingerne. Tak for hjælpen:-)


Vi glæder os rigtig meget til at komme afsted og komme ud i naturen - og håber at have mange mikroer med!

Spejderhilsen

Mikrolederne


Samlet antal pladser: 30
Ledige pladser: 21

Tilmelding til dette arrangement lukker 16-04-2018 23:46

Hvor

Artillerivej 67
2300 København S
Danmark
mikro@thorolf.dk

Tidspunkt

Fra 21-04-2018 10:00
Til 22-04-2018 14:00

Arrangør

Thorolf - spejderne på Islands Brygge