Mikro/mini træf

08-09-2017 17:00 til 10-09-2017 15:00

Brønshøj-Husum Gruppe

Mikroer i Brønshøj Husum Gruppe, Minier i Brønshøj-Husum Gruppe

Igen i år er vi inviteret på tur med mikroer og minier fra alle de andre grupper i Absalon Division:

 

Der var engang en Konge. Hans kongerige var en hyggelig og frodig mose. En mose hvor dyr og mennesker levede i skøn samhørighed. Alle var glade og lykkelige for mosekongen var en rar og retfærdig konge. Han kendte alle dyrene og alle menneskene i den lille mose, og hver dag gik han rundt og sørgede for at alle var trygge, tilfredse og glade. Mosekongen havde en datter: Den skønne moseprinsesse. Ligesom sin far var hun både venlig og altid med et smil på læben. Alle, både dyr og mennesker, i mosen elskede deres prinsesse. De så frem til hendes besøg og havde altid en lille, dejlig kage eller andre lækkerier klar når hun kom forbi.

Men mørke skyer trak op i horisonten. Markheksen med de røde riddere var misundelige på idyllen og det dejlige liv i mosen. Hun havde faktisk en gang boet i mosen, men hun var både grådig og doven og ville bestemme alting. Til sidst var alle i mosen så trætte af hende at, selv om kongen sagde hun skulle have lov at blive, blev hun bedt om at flytte. Hun flyttede ud på markerne og begyndte at bruge al sin tid på at planlægge sin hævn.

Og hævnen kom....

Heksen har mange riddere og mosen som er ved at blive tør og prinsessen er kidnappet, Mosekongen aner ikke sine levende råd.

Mosekongen har dog hørt om nogle blå spejder fra København, som er meget hjælpsomme og seje ligesom riddere, de må kunne hjælpe ham. Derfor invitere han på weekend 8 - 10 september på Egemosen. 

 

Det plejer at være en fantastisk oplevelse. Vi mødes ved Flintholm St. og kører i fælles busser til Egemosen Spejdercenter. Vi er udendørs hele weekenden, overnatning foregår i gruppens telte. 

Pris 150 kr., tilmeldingsfrist 30. august.

Vi får brug for et antal forældre som hjælpeledere på turen - kontakt mikroleder Ingeborg, hvis du vil høre mere om dette.

Pris: 150,00

Tilmelding til dette arrangement lukker 31-08-2017 20:01

Hvor

Kobbelvænget 65
2700 Brønshøj
Danmark
23 83 78 77
jon@jog.dk

Tidspunkt

Fra 08-09-2017 17:00
Til 10-09-2017 15:00

Arrangør

Brønshøj-Husum Gruppe