Mikro rystesammen tur

16-09-2022 17:00 til 17-09-2022 10:30

Erik Ejegod Gruppe

Traditionen tro inviterer vi en Ryste-sammen-tur for alle mikrospejdere i Erik Ejegod gruppe, så vi alle sammen kan lære hinanden lidt bedre at kende, nu hvor der er kommet nye spejdere til.

Turen bliver afholdt fra fredag den 16. september kl. 17 til lørdag den 17. september kl. 10.30. Vi skal være ude på spejdergrunden, hvor vi skal overnatte i vores to nye shelters.

På turen skal vi blandt andet lave aftensmad sammen, holde ægte spejderlejrbål, lege og høre godnathistorie, og alt muligt andet, som hører en rigtig spejdertur til.

Turen koster 50,- som indbetales samtidig med tilmeldingen, som foregår på gruppens hjemmeside.

Sidste frist for tilmelding er onsdag den 14. september kl. 20.

På turen skal du medbringe:

  • Sovepose, hovedpude, evt. bamse
  • Liggeunderlag
  • Lomme- eller pandelygte
  • Et sæt skiftetøj (undertøj, bukser, trøje og sokker)
  • Varm trøje
  • Regntøj og gummistøvler
  • Spejderuniform og tørklæde
  • Toilettaske med tandbørste og tandpasta
  • Bestikpose (med dyb og flad tallerken, kop og bestik, samt viskestykke)
  • Medicin, ble eller andet nødvendigt. (evt. medicin afleveres altid til lederne, med oplysning om dosering mv.)
  • Ingen mobiltelefoner eller slik

Husk at skrive navn i alle dine ting, og husk, at vi skal være udenfor på hele turen.

Skynd dig ind på hjemmesiden og opret din tilmelding - vi glæder os til at se dig på årets Ryste-sammen-tur.

Store spejderhilsner fra alle mikrolederne. :)

Pris: 50,00

Tilmelding til dette arrangement lukker 16-09-2022 20:00

Hvor

Lystrupvej 22
3550 Slangerup
Danmark
eejegod@gmail.com

Tidspunkt

Fra 16-09-2022 17:00
Til 17-09-2022 10:30

Arrangør

Erik Ejegod Gruppe