Mikroernes Rystesammentur
19-09-2020 13:00 til 20-09-2020 10:00
Mikro
Lørdag den 19. september 2020 klokken 13.00 mødes vi ved Vandværket Ved Regnemark (Regnemarkværket 13, 4632 Bjæverskov. Tast denne information i Google Maps: F274+HF Bjæverskov), hvor vi afleverer vores oppakning. Oppakningen transporteres i bil til spejderhytten. Spejdere og spejderledere går i samlet flok til spejderhytten. Vi skal således ikke gå med oppakning, men I skal have en lille turrygsæk med en drikkedunk med vand i med til gåturen.
Når vi ankommer til spejderhytten skal vi lave nogle sjove og lærerige spejderaktiviteter, spise aftensmad og sove udenfor i vores shelter. Da vi kun er to spejderledere i mikrogrenen, vil vi gerne have hjælp fra 1-2 forældre fra klokken ca. 17 til 20, der kan hjælpe til med madlavning (hjælperne er selvfølgelig inviteret til at spise sammen med os).
Søndag morgen står vi op, hygger og spiser spejderbrunch. Spejderne skal hentes søndag 20. september klokken 10, hvor der er en kop kaffe/te til forældrene.
Turen koster 75 kr, der går til aktiviteter, mellemmåltid og aftensmad lørdag samt spejderbrunch søndag.Vi møder op i uniform (hvis vi har en), tøj der passer til vejret, gode sko at gå i og turrygsæk indeholdende drikkedunk med vand og eventuelt regntøj.
Med venlig spejder-hilsen
Dennis og Charlotte
Ledige pladser: 12