Mikrospejder- og forældresheltertur
12-11-2022 13:00 til 13-11-2022 11:00
Skovtrop
Mikro
Vi mødes lørdag den 12. november 2022 klokken 13 på parkeringspladsen ved spejderhytten i Bjæverskov. Når alle er mødt, kører vi mod shelterne ved Friluftszonen i Herlufmagle (Sletskovvej 5, 4160 Herlufmagle). Vi laver spejderaktiviteter, mad og hygger om bålet lørdag. Søndag står vi op, laver spejderbrunch, pakker sammen og kører hjem. Vi regner med at turen slutter søndag 13. november 2022 ved 11-tiden i Herlufmagle.
Prisen er 150 kr for en spejder med en forælder. Betalingen dækker mad og aktiviteter.
Spejderne møder i uniform (hvis de har en) og alle i tøj, der passer til vejret.
Sidste frist for tilmelding er 8. november 2022 her på hjemmesiden
Pakkeliste pr. person
- Lommelygte/pandelampe.
- Sovepose + Liggeunderlag + evt. fleece pose til indvendig i soveposen.
- Varmt nattøj / Skiundertøj.
- Et sæt skiftetøj
- Tyk trøje.
- Regntøj og gummistøvler hvis der loves regn.
- Kop, dyb og flad tallerken, kniv gaffel, ske og viskestykke.
- Toiletsager (Tandbørste m.m.)
- Og sidst men ikke mindst, jeres gode humør J
PS. Pak tøj, spisegrej og toiletgrej, i lille taske, der er ganske lidt plads i et shelter og vi forventer, at shelterne bliver fyldt. Sovepose og liggeunderlag må meget gerne være ved siden af tasken. Så behøver tasken nemlig ikke være så stor J
Vigtig information til den forælder, der så heldig at komme med på turen.
Når spejderne er lagt i soveposerne, forventer vi, at der er tid til lidt leder-/forældrehygge om bålet, så medbring selv lidt drikkelse (øl/vin/sodavand) til eget behov. Vi sørger for kaffe/te samt lidt snack og en masse tæpper til frossenpindene.
Hvis der skulle være en eller flere der kan spille på guitar/andet instrument, må den meget gerne medbringes, da det altid hjælper, hvis der skal synges om bålet.
Spejderhilsen fra
Mikro-lederne