Mikrotilmelding til mikro-minitræf

08-09-2023 17:30 til 10-09-2023 15:00

Søndermark Gruppe

Mikro-/minitræf 2023
ROD I JULEN!!

Vi er jo næsten lige startet... men det er tid til vores første tur i år, denne tur er kun for de nye 2. års mikrospejdere (dem der går i 1. klasse).

Der er Mikro-/minitræf den 8-10. september.

Vi skal sove i telte ligesom vi gjorde på MUS-lejren og også her vil der være et supersjovt tema - se beskrivelsen længere nede.

Vi mødes på Flintholm Station (nede ved Grøndalsparkvej) fredag den 8. september kl. 17:30.

Fredag aften skal man have madpakke og drikkevarer med hjemmefra. Resten af tiden er der er madhold der står for maden for os.

Vi kører i bus til Colleruphus hvor lejren afholdes.

Hjemkomst er også Flintholm station (samme sted som afgang) søndag den 10. september kl. 15:00.

Info om temaet:
Julemanden tager en velfortjent slapper på det eksklusive kursted, Colleruphus. Men bedst som han sidder i skyggen med fødderne i poolen og slapper af bliver han forstyret af mobilen.... Den er helt gal hjemme på Nordpolen. Nisserne truer med at nedlægge arbejdet - hvem skal så lave julegaver og pakke ind? Bliver det overhovedet jul i år?! De seje mikro- og minispejdere fra Absalon Division skal hjælpe julemanden med at redde julen - og hvem ved? Det kan jo tænkes at Lunte, prinsesse Miamaja, Tinka eller Günther giver et nap med. Hvis så bare drillenisserne og nårsåerne holder sig borte, skal det nok gå.

Hvis I som forældre skulle have spørgsmål så kom gerne og spørg på tirsdag til Mikromødet, Ika vil være der kl 17:20 og kan svare på spørgsmål angående træffet inden mødet starter.



Søndermark Minierne deltager også på samme lejrtur, så vi hygger os også sammen med dem på turen 🙂


Tilmelding til dette arrangement lukker 23-08-2023 23:59

Hvor

Bag Søndermarken 20
2000 Frederiksberg
Danmark
gl@sondermark.dk

Tidspunkt

Fra 08-09-2023 17:30
Til 10-09-2023 15:00

Arrangør

Søndermark Gruppe