Mini divisionsturnering 2018

09-06-2018 09:00 til 10-06-2018 10:15

Gurredam Spejdercenter

Espergærdespejderne

Hej alle minispejdere og forældre,

Så er det blevet tid til årets divisionsturnering for alle mikro- og mini­spejdere i Øresund Division. Årets tema er ”Fangerne på Gurre”, og I bliver taget på en forrygende tur rundt på en supersej ”fangeø”, hvor I skal på opdagelse i alle de skumle gemmesteder, der er på sådan en ø. I skal finde skjulte skatte, masser af nøgler, løse gåder og udfordringer – alt sammen ved hjælp af samarbejde! 

For at få det hele til at fungere optimalt, så spejderne får den allerbedste oplevelse, har vi behov for lidt forældrehjælp. Det kan fx være i form af kørsel, en pose boller, en kage, en P-vagt 1-2 timer, hjælp i køkkenet 2-4 timer eller til udlevering af aftensmad. Vi bliver altid glade for bare lidt hjælp!

Tilmelding skal ske på her på siden, hvor det er vigtigt at oplyse forældremobilnummer, hvilken hjælp, I har mulighed for at tilbyde, jeres barns eventuelle madallergier, og/eller hvis der er noget, vi ledere skal være særligt opmærksomme på.

Lørdag foregår selve divisionsturneringen sammen med alle de andre mikro- og minispejdere fra Øresund Division rundt på Gurredam, og lørdag aften er der fælles lejrbål.

Søndag er der nedpakning af lejren fra kl. 8.30-9.45. Hvis I forældre har lyst, må I meget gerne komme og hjælpe, se lejren og få en kop kaffe. Søskende er naturligvis velkomne. Parkering foregår på Gurredams mark – P-pladsen 200 meter længere nede ad Gurrevej. Følg venligst skiltene. Der er fælles afslutning samt udlevering af mærker kl. 10.00.

Bedste hilsner,
Lederne


Tilmelding til dette arrangement lukker 06-06-2018 08:10

Hvor

Gurrevej 322
3000 Helsingør
Danmark

Tidspunkt

Fra 09-06-2018 09:00
Til 10-06-2018 10:15

Arrangør

Espergærdespejderne