MINI divisionsturnering
24-05-2024 18:30 til 26-05-2024 11:00
Naturskolen, Hald
Minier i Waingunga-Stammen
Så er det – traditionen tro – tid til Divisionsturneringen i Steen Blicher Division.
I år er året hvor vi kan fejre 50-års Jubilæum for Divisionen og det skal selvfølgelig fejres med et brag!
I år skal Divi afholdes i de historiske rammer ved Hald Hovedgård og løber af stablen d. 24-26 maj 2024.
Vi skal som altid have løb om lørdagen og trække tov om søndagen, men i anledningen af jubilæet skal der afholdes Banket i stedet for det almindelige lejrbål lørdag aften.
Temaet for årets divisionsturnering er Spejd i fortid, nutid og fremtid, og vi vil bruge turneringen til at vise og tænke over, hvem vi er som spejdere. Som en del af temaet, laver vi lørdag eftermiddag et spejdermuseum.
Praktiske oplysninger:
Ankomst fredag d. 24. maj mellem kl. 18:30-19:00 (I skal have spist aftensmad hjemmefra). Der er ankomst for ledere fra kl. 18.00
Afgang søndag d. 26. maj kl. 11:00 (Vi
inviterer alle forældre og andre interesserede til at komme og se spejdermuseet
mellem kl. 10 og kl. 11)
Medbring: Sovepose, liggeunderlag, bestik, tallerkner, krus, viskestykke, skiftetøj + tøj til vejret (varmt om dagen, køligt om aftenen), solcreme, evt. badetøj, evt. medicin, som afleveres til lederne ved ankomst
Adresse: Naturskolen ved Hald, Ravnsbjergvej
71, 8800 Viborg