MINI juletur 2020

05-12-2020 09:00 til 05-12-2020 15:00

Gisselfeld-engen, Hareskoven

Minier i Ballerup Spejdergruppe

Julemanden har fået Corona, kan MINI-spejderne mon redde julen?

KALDER ALLE MINISPEJDERE I BALLERUP SPEJDERGRUPPE!!

Julemanden er blevet ramt af Corona, og som I kan se på den vedhæftede videohilsen, er det vores opgave at sørge for en kur til ham!  

Derfor inviterer vi til MINI-juletur lørdag d. 5. december på Gisselfeld-engen (P-plads på stikvej fra Skovlystvej) fra kl. 9:00 - 15:00.

https://maps.app.goo.gl/jve3maVohKLyuRPc9


Vi skal finde juleglæden frem, få røde kinder, lave kreative hjemmelavede juletræer og spise julemad! Vi slutter kl. 15 efter eftermiddagsmad, så man kan komme hjem og sove under den varme dyne efter en hel dags julehygge udendørs.  

Du vil ikke gå glip af dagen, hvor julestemningen igen finder vej gennem Mr. Halloweens planer og i år også Corona. Måske Julemanden kigger forbi hvis vi klarer den?...

_______________________________________________

Kære forældre  

Juleturen bliver meget anderledes end den plejer, vi beder derfor om lidt hjælp. 

Hvis du kunne tænke dig at lave risengrød til frokost eller bringe brænde og vand fra Pæremosehavn til Shelteret på Gisselfeld-engen, ville vi sætte pris på dette.  

Det gør arbejdet nemmere for os, samtidigt med at aktiviteterne kan få mere julestøv og glæde for børnene.  

Det er vigtigt, at spejderne er iført vind- og vandtæt varmt tøj og fodtøj, samt hue og vanter, da vi skal være udenfor hele dagen. Spejderne skal desuden medbringe:

- egen drikkedunk ( OBS ingen vandforsyning ved shelteret)

- spisegrej til risengrød og børnegløgg

- madpakke, hvis man ikke kan lide eller tåle risengrød

- snittekniv, hvis man har en og er vant til at anvende den

- nissehue

De varmeste julehilsner fra MINI-lederne.


Pris: 50,00

Tilmelding til dette arrangement lukker 02-12-2020 23:59

Hvor

--Gisselfeld-engen, Hareskoven--

Tidspunkt

Fra 05-12-2020 09:00
Til 05-12-2020 15:00

Arrangør

Ballerup Spejdergruppe