Mini - overnatning
05-11-2022 10:00 til 06-11-2022 09:00
Hjalte Gruppe
Minier i Hjalte Gruppe
Kære Minier
Efterårets tema er jo hvordan man levede i gamle dage, og nu skal vi prøve det for alvor – vi skal nemlig prøve at overnatte i hytten, uden at vi bruger (ret meget) strøm og varme. På Frilandsmuseet fik vi at vide, at alle arbejdede, så der skal arbejdes, hvis vi skal have noget at spise.
– det store spørgsmål er selvfølgelig, om vi kan klare det?
Maden skal laves på bål, og det kan godt være, den ikke bliver helt, som den plejer. Vi skal ikke tænde for lamperne, men i stedet bruge stearinlys. Vi tænder heller ikke for varmen, så det kan godt blive koldt, og der er nok en rigtig god idé med et ekstra tæppe eller dyne, samt nogle hjemmesko og hyggesokker.
I 1800-tallet arbejdede man for den herremand, hvis jord man boede på, så man kunne tjene til lidt mælk eller bacon. Nu må vi se, hvad herremanden har brug for, så vi forhåbentlig kan få lidt god mad.
Tid og sted:
Tør du prøve at se, om du kunne have overlevet i 1800’tallet, så foregår det i spejderhytten, lørdag den 5. november til søndag den 6. november.
Vi starter i hytten kl 10, så alle kan sætte deres tasker af. Derefter tager vi til Boserup skov (her vil vi måske gerne låne nogen forældre og deres oksekærer), så vi kan tjene lidt til føden.
Turen slutter søndag kl 9.
Pris:
100 kr.
Pakkeliste:
Madpakke til lørdag
Tøj til at være ude hele dagen
Gode sko/støvler
Varm tøj til inde (husk hjemmesko)
Liggeunderlag, sovepose, ekstra tæppe/dyne
Evt. hovedpude
Din yndlings bamse!
Nattøj (varmt)
Toiletsager – selv om man ikke børstede tænder i 1800-tallet, så skal vi nu stadig gøre det.
(eventuelt en lommelygte)
Glade hilsener fra minilederne
Ledige pladser: 9