Mini - Sommerlejr 2024

09-05-2024 10:00 til 12-05-2024 10:00

Skovfolket - De Blå i Haderslev

Minier i Skovfolket

Vi skal til Houens odde spejder center, lige udenfor Kolding i år.
Adresse: Houens Odde 14

Vi prøver en ny slags sommerlejr i år! Nemlig en centerlejr, det er 4 dage med masser af sjov og spas. 

Mulighed for nye bekendtskaber, og en masse fede oplevelser, skynd jer at få jer tilmeldt så vi kan komme på en uforglemmelig tur!

Her er hvordan Houens odde beskriver deres centerlejr i år:

Så er det igen tid til temalejr. I 2024 skal vi på lejr stærkt inspireret af tegnefilmen Encanto. Lejren kommer til at hedde Det magiske lys 2024 - en bæver/ulvelejr på Houens Odde Spejdercenter. Den foregår 9. maj -12. maj 2024.Vil du med en tur til Colombias bjerge, til familien Madrigals magiske hus? Har du en fantastisk evne eller superkræft lige som børnene i familien Madrigal? Eller er du mere som Mirabel? Vi får det rigtig sjovt og spændende sammen, for man ved aldrig hvad der kan ske, når man er sammen med familien med den usædvanlige familie Madrigal. Der bliver også tid til at hygge, møde nye venner og sidde omkring lejrbålet.

Staben af Houmænd vil have planlagt hele lejren på forhånd, så I skal bare komme og deltage.

Det hele kommer til at foregå udendørs på Stensgården og det omkringliggende område. Overnatning foregår også udendørs i samlet flok i egne medbragte telte.

Prisen dækker også fuld forplejning. Køkkenholdet vil lave maden til jer, så I skal bare spise og så vaske op.

Vi har mulighed for at tage hensyn til gluten -og laktoseallergi. Hvis man har allergier ud over det, så skal man selv medbringe kost. Vi sørger for at det kan være på køl og et sted at tilberede det.

 Tilmeld jer nu! Uanset hvilket dansk spejderkorps du er fra, så skal vi nok sørge for, at oplevelsen bliver uforglemmelig og fuld af sjov. I får mulighed for at vise spejderne glæderne ved fællesskabet, som rækker ud over den enkelte gruppe, og samtidig få lidt inspiration med hjem til gruppen.

 

 

Pris: 550,00

Tilmelding til dette arrangement lukker 31-03-2024 19:00

Hvor

Chr. X´s vej 19
6100 Haderslev
Danmark
29332616
ledelse@skovfolket.dk

Tidspunkt

Fra 09-05-2024 10:00
Til 12-05-2024 10:00

Arrangør

Skovfolket - De Blå i Haderslev