Miniskæg
17-05-2025 08:30 til 18-05-2025 13:15
Hylkedam
Minier i 1. Otterup Gruppe
Velkommen til The Wild West – mød de andre minispejdere i divisionen
I The Wild West ligger byen Hylketown, hvor livet altid er fyldt med eventyr,
spænding og den bedste byfest i hele det vilde vesten.
Her i Hylketown voksede en ung cowboy op med en drøm om at blive en ægte
western-helt, men for at opnå denne titel må han igennem en masse discipliner.
Lørdag eftermiddag skal vi øve en masse af de discipliner, så kom og vær med til at
træne med den unge cowboy og alle dine venner fra Kong Knud Division.
Om søndagen er der Western Byfest i Hylketown, hvor der vil være Lassokast,
støvlekast, styltegang, sækkevæddeløb, der er også mulighed for at grave guld.
Inden festen slutter, vil der være mulighed for at få en snack.
Vi skal ligge i telt og lave mad over bål, i The Wild West, så pak til udendørs
overnatning.
Vi mødes lørdag d. 17. maj kl. 8.30 ved Spejderhuset Stenløkkevej 42, 5450
Otterup
Vi skal hentes igen søndag kl. 13.15 på Hylkedam. Vi forventer at være tilbage
ved Spejderhuset ca. kl. 14.15, hvor vi allesammen hjælpes ad med at tømme trailer, hænge evt. våde telte
til tørre osv.
Adresse: Hylkedam, Hylkedamvej 54, 5591 Gelsted.
(Vær opmærksom på at køre via Gelsted og Hylkedamvej, så man kommer den rigtige vej ind)
Turen koster 150 kr. som betales via tilmelding på www.1otterup.dk senest d. 26. april 2025. Her beder vi
jer også skrive, om I kan hjælpe med kørsel, trailer, bagning mm.
Pakkeliste – alt bedes mærket med spejderens navn og SPEJDEREN PAKKER SELV SIN RYGSÆK:
Uniform, tørklæde - husk at have papir/blyant/plaster/gerne sangbog i spejderlommen
Dolk hvis du har en og har knivbevis
Madpakke og drikkelse til frokost lørdag
Lille rygtaske med drikkedunk
Sovepose, liggeunderlag
Regntøj og gummistøvler
Toiletsager – håndklæde – vaskeklud - solcreme
Bestikpose med flad og dyb tallerken, bestik, krus og
viskestykke
Undertøj, strømper og nattøj, evt. joggingtøj
Lange bukser, shorts, T-shirt og varm trøje.
Skiftesko - Sygesikringsbevis
Evt. bålkappe/ tæppe – lommelygte og gerne et sovedyr
Medbring ikke mobiltelefon eller andre elektroniske ting. Ting kan blive væk og ødelagt, når man er på lejr.
Vi glæder os til at se alle minispejdere i Kong Knud Division!