Minitræf
08-09-2023 17:00 til 10-09-2023 15:00
Yggdrasil Gruppe
Kom med på mikro/minitræf med mikro- og minispejdere fra hele Absalon Division.
Vi skal sove i telt og have det sjovt med hinanden og andre spejdere.
I år er temaet Rod i julen.
Den er helt gal på Nordpolen. Nisserne truer med at nedlægge arbejdet - hvem skal så lave julegaver og pakke ind? Bliver det overhovedet jul i år?
De seje minispejdere fra Absalon Division skal hjælpe julemanden med at redde julen.
Så er der ikke længe til vi skal af sted på Mikro/Minitræf og vi er sikre på, at det bliver en helt fantastisk tur. Her får I en masse praktisk information og en pakkeliste. Vi står klar efter spejdermødet på onsdag til at besvare spørgsmål og der vil også være mulighed for at stille spørgsmål til turen i forbindelse med forældremødet 5. september.
UDENDØRS HELE TUREN
Vi er udendørs hele turen uden nogen undtagelser. Det eneste, vi laver indendørs er toiletbesøg – også selvom det står ned i stænger. Det er derfor vigtigt, at spejderne er klædt praktisk på. Et lag uldundertøj er super rart at have på, da det er køligt morgen og aften. Derudover er det også vigtigt med en tyk trøje og hue. Vi sover i telt. Selvom solen skinner om dagen, kan det godt være lidt koldt om natten.
MADPAKKE
Husk en god, solid madpakke, der kan holde jer mætte til lørdag morgen. Vi spiser først, når vi er kommet frem til stedet omkring kl. 18.30-19.00, så spis evt. også noget hjemmefra inden afgang. Husk en drikkedunk med vand. Den får I også brug for resten af weekenden.
AFGANG OG HJEMKOMST
Afrejse fra: Flintholm St. (nede - ved Grøndalsparkvej) fredag den 8. september kl. 17.30. Mødetid er kl. 17.15. Vi skal følges i bus med en masse spejdere fra de andre grupper. Hvis I ikke kan finde det, så ring til Urd på 30 83 38 99 .
Hjemkomst samme sted søndag den 10. september kl. 15.00. Når vi kommer hjem, må I meget gerne sige hej og overtage de tunge tasker inden vi skal synge af, så vi får sagt ordentligt farvel til hinanden efter en god tur. Først når vi har sunget af, er vi færdige med turen, og så er børnene tilbage under jeres vinger.
HJÆLP
Vi har brug for hjælp til at transportere telte og grej fra hytten til Flintholm fredag. Samt hjælpe til at fragte grej og telte fra bussen til hytten søndag, samt hjælp til ophængning våde/fugtige telte i hytten (kæmpe hjælp til trætte ledere efter en lang weekend). Har du mulighed for at hjælpe, så send en sms til Urd på 30 83 38 99.
SOLCREME OG HAT
UV-indekset er højt for tiden, så alle børn skal selv have solcreme med og selv tage det på. Vi anbefaler også en hat (f.eks. kasket eller bøllehat) til at beskytte hovedet og øjnene. Når vi er ude hele dagen gør det en meget stor forskel for ens velvære ikke at skulle knibe øjnene sammen for solen hele tiden.
SPEJDERLOMMEN
Lommerne på jeres spejderuniform skal være ’i orden’. Det betyder, at de SKAL indeholde papir/blok, skriver, plaster, lommebogen; gnisten eller flammen, sangbog, tændstikker og sikkerhedsnål.
PAKKELISTE
Vedhæftet til deltagere pr mail
RYGSÆK OG NAVN
Husk kun at pakke i én rygsæk, da vi skal gå et godt stykke fra bussen til lejrpladsen. Det er også en god idé at markere sin taske med f.eks. et farvet bånd, en nøglering eller andet, da de skal i bagagerummet på en bus sammen med 60 andre rygsække, som meget sandsynligt ligner jeres. Der skal derudover også navn på ALLE jeres ting. Vi er mange spejdere på tur sammen og mange har de samme ting, så de bliver nemt væk uden navn på. Det gælder også for strømper, soveposehylster, spejdertørklæde, bestik osv. Vi anbefaler disse mærkater: https://www.navnelapper.dk/
UDSTYR:
Vi har samlet nogle tips til udstyr på gruppens hjemmeside: Tips til udstyr - særligt for nye spejdere (yggdrasilgruppe.dk)
HJEMVE
Det er altid en god ide at forberede jeres børn på, hvad de skal gøre, hvis de får hjemve. Vi har i infomailen til deltage vedhæftet et dokument med et par tips og tricks.
MOBILTELEFONER
...skal uden undtagelse blive hjemme.
ALLERGI eller MEDICIN
Dette gælder også, hvis jeres barn nogen allergier bruger medicin eller der er andet vi skal være opmærksomme på, så send en mail til mini.yggdrasil@gmail.com med emnet MINITRÆF - ALLERGI/MEDICIN
UNDER WEEKENDEN
Mikro/Minitræf afholdes på Colleruphus, Høje Sandbjergvej 11 D, 2840 Holte. Hvis I har brug for at komme i kontakt med en leder på turen, kan I kontakte Urd og Jord på ovenstående numre. Vi vil ikke tjekke mails (da vi har travlt med at have det fedt med jeres børn)
Vi glæder os til at være afsted med jer
Mange hilsner
Sagitta, Frigg og Urd