Minitur til Reden

14-06-2024 16:30 til 16-06-2024 16:00

Thorolf - spejderne på Islands Brygge

Mini i Thorolf Gruppe

Så er der minitur!

Hej minier!

Så er det tid til hyttetur, hvor vi fra den 14/6 – 16/6 tager op i Amager Divsions hytte, Reden, der ligger oppe ved Fredensborg.

Der er afgang fredag fra Thorolfs hytte klokken 16.30 og vi tager hjem fra Reden søndag klokken 13.00 (vi forventer en 2 timers rejse begge veje). Vi tager det offentlige, så det er en god mulighed for at øve sig i at pakke det mest nødvendige – se Thorolfs pakkeliste for en weekend her: Pakkeliste

Vi sover i telt så husk sovepose og liggeunderlag. Desuden så skal du have dit eget spisegrej med – husk viskestykke da vi vasker op på spejdermanér.

Lav en ordentlig madpakke fredag, da det bliver aftensmaden. Husk at der kun må være vand i drikkedunken - og hvis du tager noget sødt med, skal der være nok til alle!

Da vi tager afsted forholdsvis tidligt fredag kan du overveje at pakke din taske inden og aflevere den i Thorolfhytten i løbet af ugen (der er ikke spejdermøde torsdagen inden, men vi er i hytten og pakker telt og grej, så kom evt. der). Så står den klar til tur fredag.

Vi ses til en super sjov og hyggelig minitur!

Tjikkelikker fra spejderlederne.


Tilmelding til dette arrangement lukker 30-06-2024 23:00

Hvor

Artillerivej 67
2300 København S
Danmark
kontakt@thorolf.dk

Tidspunkt

Fra 14-06-2024 16:30
Til 16-06-2024 16:00

Arrangør

Thorolf - spejderne på Islands Brygge