Mølleåsejladsen 2022

27-08-2022 07:00 til 28-08-2022 10:00

Mølleåsejladsen

Mølleåsejladsen

Byg jeres egen båd af granris, sisal og presenning!

Eller find den indre krea-gøgler frem og byg den mest fantastiske og kreative båd. I sætter standarden - vi sætter reglerne - I sidste ende handler det om at være med og også lidt om at vinde!

Hvad går det ud på?
Mølleåsejladsen er et tværkorpsligt spejderløb til lands og til vands for alle i alderen 5-99 år.
For dem til vands gælder det i al sin enkelthed om at bygge sin egen båd, og komme først i mål, ved at padle de 5 eller 7 km. ned af åen fra Lyngby til Nymølle eller Rådvad.

Kan du deltage? 
Er du fyldt 12 år ved starten og kan du svømme 200 meter - så kan du være med!
Du bliver udfordret på byggeevner, samarbejde og fysisk udholdenhed (og evt. kreativitet). Du kan deltage sammen med en fra din gruppe, din division eller en hel anden… eller du kan prøve at vinde den ærefulde pris for mest kreative båd sammen med din klan eller nogle andre kreative spejdere!

For dem til lands gælder det om at gå en dejlig tur på 5 km, langs åen fra Lyngby til Nymølle og opleve sejladsen, nyde naturen og lave en masse sjove aktiviteter. Det handler om fællesskab og friluftsliv. 

Hvad kan jeg melde mig til som?

5 KM VANDRETUR 5-99+ ÅR
En 5 km vandretur med aktiviteter langs sejlruten. Der skal være tilknyttet en ledsager (18+) der følger med og hjælper med at finde vej.

SPEJDERKLASSE 12-15 ÅR  – MIN. 2 DELTAGERE
Der skal være tilknyttet en ledsager (18+) der følger båden fra land. Byg din båd hjemmefra eller i skoven d. 20. august  - Bemærk at der må benyttes almindelig præfabrikeret pagaj/paddel i Spejderklassen.

SENIORKLASSE 16-24 ÅR – 2 DELTAGERE
Båden bygges i skoven lørdag morgen d. 27. august og skal bestå af presenning, snor og skovens døde materialer - Båd og pagaj skal begge bygges i skoven af holdet.

ROVERKLASSE 25+ ÅR – 2 DELTAGERE
Båden bygges i skoven lørdag morgen d. 27. august og skal bestå af presenning, snor og skovens døde materialer - Båd og pagaj skal begge bygges i skoven af holdet.

OLDBOYS / KREA KLASSE 16+ ÅR (KREATIV BÅD) – MIN. 2 DELT. (én delt. 20+)
Båden bygges hjemmefra, ingen regler for bådebygningen - Mølleåen er snæver visse steder og al motorfart er forbudt.

MØLLEÅ CREW 16+ ÅR (Hjælpere)
I sørger for at Mølleåsejladsen bliver til noget, uden jer ingen sejlads!

Hvornår sker hvad?

Bådbygning sker i Store Hareskov. Nærmeste indgang til byggepladsen i skoven er fra parkeringspladsen ved "Halvvejshuset" på Frederiksborgvej 111, 3500 Værløse. Man går over vejen, ind i skoven og krydser motorvejen over gangbroen. 300 m. efter motorvej på venstre side af stien ligger bådbyggepladsen.

Spejderklassen kan tilmelde sig og bygge i Store Hareskov lørdag den 20. august kl. 11-14.

Senior- og Roverklassen bygger i Store Hareskov lørdag d. 27. august kl. 7:00-11:00.

Sejladsen finder sted lørdag den 27. august fra Lyngby Mølle.

Tidsplan for lørdag 27. august:
Kl. 7:00           Bådebygning i skoven åbner
Kl. 12:30         Starten går fra Lyngby Mølle
Kl. 16:20         Præmieoverrækkelse og afslutning for Spejderklassen i Nymølle
Kl. 17:30         Mål i Raadvad lukker
Kl. 19:00         Aftensmad, præmieoverrækkelse & fest for 16+ år på Colleruphus

(Fredag kan alle deltagende klasser overnatte på Colleruphus i Gl. Holte, Vi tænder grillen og I medbringer selv telt, sovegrej og mad)

Lørdag aften efter sejladsen er der middag, præmieoverrækkelse og efterfølgende fest for 16+ deltagere og hjælpere. Hhusk telt og sovegrej.

Priser per person:
5 km vandretur: 25,-
Spejderklassen: 75,-
Seniorklassen og Oldboys: 150,- LUKKET
Seniorklassen og Oldboys, uden mad: 75,-
Roverklassen: 200,- LUKKET
Roverklassen, uden mad: 75,-


www.molleasejladsen.dk 
www.facebook.com/molleasejladsen
Instagram: molleasejladsen.dk
Mail: Morten@geels.dk
Mobil: 61 77 50 40 til Morten


Tilmelding til dette arrangement lukker 27-08-2022 22:55

Hvor

Lyngby hovedgade 22
kgs Lyngby 2840
team@molleasejladsen.dk

Tidspunkt

Fra 27-08-2022 07:00
Til 28-08-2022 10:00

Arrangør

Mølleå Division