Nat i Naturen

02-09-2023 16:00 til 03-09-2023 10:00

Claus Nar Gruppe

Familiespejd, Fiskebæk Flok (Claus Nar Mikro), Storebjerg Flok (Claus Nar Mini), Mosefolket (Claus Nar Junior), Gretesholm Trop

Alle fortjener at få lov at opleve den helt særlige magi ved at være i naturen, når det er mørkt

Alle fortjener at få lov at opleve den helt særlige magi ved at være i naturen, når det er mørkt. 

Vil du med på en sjov, spændende, hyggelig, frisk og gratis overnatning i det fri? Så læs videre her: 

Natten mellem den 2. og 3. september 2023 afholdes Nat i naturen i hele Danmark. Her mødes erfarne, begyndere, unge, gamle, drenge og piger rundt om i landet for at få en fælles oplevelse af hvordan naturen er når det er mørkt. 

Claus Nar spejdergruppe i Farum tilbyder i år en ganske gratis friluftsoplevelse for børn (og evt. deres forældre)

Hvad skal vi lave?

Vi mødes ved Claus Nars hytte - Grantoften, Frederiksborgvej 57, 3520 Farum kl. 16.00. Herefter går vi i samlet flok langs Farum sø til hytten Stavn, Sortmosen 21, 3520 Farum. Det er en tur på ca. 4 km ad gode skovstier. Vel ankommet til Stavn er der tid til at undersøge området og se hvor man skal sove. Der bliver både mulighed for at sove i hængekøje med overdække, i bivuak i skovbunden eller i telte på grunden. Alt er sat op på forhånd/bliver sat op under vejledning - i skal kun medbringe personligt sove- og spisegrej! 

Fra kl. 18.00 bliver der serveret aftensmad tilberedt fra bål. 

Efter aftensmad er der bålhygge og når mørket er faldet på, går vi en tur i skoven kun med petroleumslygter, hvis vi er heldige møder vi nogen af skovens dyr eller hører en god historie - hvem ved? 

Efter en hyggelig eftermiddag og aften tørner vi ind og får os en god nats søvn i den friske natur. 

Næste morgen er der morgenmad fra bålet og kl. 10 siger vi tak for denne gang og går hvert til sit. 

Praktisk info

Tilmelding via knappen til højre. Tilmeldingsfrist d. 30/8 af hensyn til indkøb og opsætning af sove arrangement - VIGTIGT: 1 tilmelding pr. person

Der er adgang til toilet og rindende vand i hytten, men selve arrangementet foregår udendørs.

Medbring: 

Sovepose og liggeunderlag

Tøj til vejret

Spisegrej (Tallerken, bestik og kop)

En lille lygte (hvis man skal op i løbet af natten)

Toiletgrej og andet personligt grej. 


Vel mødt

Claus Nar gruppe 


Hvis ikke man har mulighed for at gå med fra start er det muligt at komme senere - vi vil blot henstille til at der kommer så få biler som muligt til selve Stavn, da der er begrænset parkeringsmuligheder. 



Tilmelding til dette arrangement lukker 30-08-2023 22:30

Hvor

Frederiksborgvej 57
3520 Farum
Danmark
kontakt@clausnar.dk

Tidspunkt

Fra 02-09-2023 16:00
Til 03-09-2023 10:00

Arrangør

Claus Nar Gruppe