Nathejk 2019
20-09-2019 18:00 til 22-09-2019 08:00
Kong Svend Gruppe
Trop
Bliv western helt i vores helt nye park!
Nextgen Augmented Technology inviterer alle spejdere på 12-16 år til at teste vores banebrydende nye uderholdningskoncept. Du får 36 timer til at udleve dine vildeste western-drømme i vores park, hvor du både vil møde andre gæster samt vores androide værter.
Nathejk er et arrangement for tropsspejdere i alderen 12 - 16 år og for seniorer.
Nathejk blev startet i 1986 - FNs flygtningeår - for at vise spejderne, hvad flygtninge gennemgår på deres vej til et bedre liv.
Det er en blanding af hejk og natløb. Hejken varer cirka 36 timer og er imellem 30 og 50 km.
Hele meningen med Nathejk er, at spejderne skal komme fra start til mål og undervejs føle sig som flygtninge og samtidig skal løse en eller flere opgaver, som er relateret til flygtningelivet - altsammen uden at blive taget til fange af "banditterne" (seniorerne). Hvis man bliver fanget af banditterne, skal det føles som at blive fanget i en grænsekontrol eller af en oprørshær.
Det er en fordel at kunne snige sig ad små smutveje om natten og gemme sig i krattet, hvis man kan se seniorerne.
Patruljerne skal selv finde overnatningsmuligheder og sørge for varm mad/suppe (egen kost) undervejs.
Søndag morgen uddeles morgenmad.
Alle deltagere vinder en masse erfaring, som gør det lettere at deltage i næste års Nathejk.
Se mere her: http://www.nathejk.dk/