Norgestur 2020

02-07-2020 17:50 til 11-07-2020 21:50

Finse

Sommerlejr til Norge 2020


I juli 2020 skal vi på udlandstur igen - denne gang til Hardangervidda i Norge. Vi skal udforske den smukke natur på nogle vandreture, bo i telt, lave mad på trangia og hygge os sammen. Turen deles i to, så den første del af turen er egnet for juniorer med base ved en hytte uden for Finse. Her bor vi i telte omkring hytten, og der er mulighed for mange forskellige dagsture herfra. Den sidste del af turen bliver en sammenhængende hejk for trop og klan, hvor vi har al vores oppakning med fra sted til sted. 


Her kommer lidt praktisk info. Nærmere tidspunkter, pakkeliste, telefonnumre mv. følger senere. 


Halv tur: (junior) 2.-8. juli 2020. Prisen bliver 900 kr. pr. person.


Hel tur: (trop/klan) 2.-11. juli 2020. Prisen bliver 1400 kr. pr. person.


Transport: Vi kører med Flixbus fra Odense til Oslo og tager toget videre til 

Finse. Herfra er der ca. 8 km til hytten.


Udstyr: Alle skal selv kunne bære deres bagage + fællesgrej minimum de 8 

km fra Finse til hytten. Man kan jo ønske sig nyt grej i jule- eller 

fødselsdagsgave :-)


Tilmelding: Tilmelding sker på hjemmesiden senest søndag d. 1.december.  

Betalingen finder sted i to rater:

  1. rate -  1. februar (½ gebyr)

  2. rate - 1. april (½ gebyr)

Beløbet indbetales til gruppens konto: 5704 7000180570 (Nordea). 

Husk navn på indbetalingen!


Vi glæder os til en forrygende sommerlejr sammen med jer!


Mange spejderhilsner

Lederne



Tilmelding til dette arrangement er lukket fordi arrangementet er startet

Hvor

finse 5719
Norway

Tidspunkt

Fra 02-07-2020 17:50
Til 11-07-2020 21:50

Arrangør

Pionererne