Oak City Rally

31-05-2026 09:00 til 31-05-2026 16:00

1. Søborg Gruppe

1. Søborg Juniorflok

Oak City Rally – Verdens største sæbekasseløb!

Oak City Rally er verdens største sæbekasseløb, arrangeret i samarbejde mellem Absalon Division og Egemose Centret. Løbet strækker sig over 10 km fra Farum Station til Egemose Centret – en sjov og udfordrende oplevelse for alle deltagere!

Præmier og belønninger:
Alle hold, der gennemfører løbet, modtager stofmærker og diplom. I mini-, junior- og spejderklassen uddeles der desuden:

  • Præmier og gule vindertrøjer til de tre hurtigste hold i hver klasse.

  • Præmier til de flotteste, mest fantasifulde, spejdermæssige og selvbyggede vogne i hver klasse.

Læs mere på arrangørernes hjemmeside: 

Oak City Rally


Tilmelding og forberedelse for 1. Søborg
Vi håber at tilmelde 2-3 juniorhold fra 1. Søborg – skynd dig at melde dig til! Vi bruger maj måned på at bygge bilerne.

Praktisk info:

  • Mødetid: Kl. 09:00 ved busholdepladsen på Farum Station.
    Obs: Der kan være megen trafik, så planlæg ekstra tid.

  • Løbets afslutning: Egemose Centret.
    Forventet ankomst: Spejderne forventes at krydse mållinjen mellem 11:00 og 13:00.

  • Vigtigt: Tjek tid for vejlukninger og tilkørselsforhold her: 

    Forældre info

Hvad skal du medbringe?
Fyldt drikkedunk (vigtigt undervejs!)
Ekstra trøje/jakke (til ventetid under premieoverrækkelsen)
Madpakke til frokost
Lille rygsæk/taskte til at pakke det hele i
Bevægeligt tøj og godt fodtøj (du skal gå/løbe 10 km!)


Ekstra tips til dagen:

  • Der er super stemning på Egemose Centret, men der kan være ventetid, indtil alle er i mål og præmierne er uddelt. Forældre må derfor gerne tage tæppe og en picnic-kurv med så kan man bedre nyde det hele.

  • Mad og drikke kan købes på stedet. 

  • Obs på mobildækning: Sidste år var der udfordringer med dækningen, hvilket betød Mobilpay kunne ikke bruges for dem uden dækning, og kortbetaling var ikke muligt sidste år. Derfor anbefales det at have kontanter med, hvis man planlægger at købe forplejning. 


Deltager


Hvor

Maglestien 9
2860 Søborg
Danmark
gl@soeborggruppe.dk

Tidspunkt

Fra 31-05-2026 09:00
Til 31-05-2026 16:00

Arrangør

1. Søborg Gruppe