Oak City Rally - Junior

29-05-2022 09:00 til 29-05-2022 15:00

Gammelgårdvej 41, Farum

Junior

Efter en corona-pause vender det traditionsrige sæbekasseløbet Oak City Rally tilbage. Det går fra Farum station til Egemose Spejdercenter (Oak City) ved Ganløse, søndag den 29. maj 2022.

Traditionen tro har at du som juniorspejder i Peter Lassen mulighed for at deltage.

Sæbekasseløbet har siden begyndelsen i 1975 udviklet sig til en sand folkefest med over 300 deltagende vogne og et stort opbud af forældre. Det imponerende syn af de mange fantasifulde vogne, der starter fra Farum Station og slider sig frem til Egemose Centret ad en 10 km lang rute, burde være et must for alle friske spejdere og forældre. I løbet deltager seniorspejdere, forældre, tropspejdere, juniorer og minier – i hver deres heats og konkurrencer

 Søndag d. 29. maj mødes vi i carporten kl. 9:00 hos Lars (Gammelgårdsvej 41). Herfra kører vi i fællesskab vognene til P-pladsen efter busholdepladserne ved Farum Station.

Den første start går klokken 10.00 og vognene bliver derefter sendt afsted i mindre grupper frem til ca. kl. 11. Vi håber at se en masse forældre ved start, undervejs og ved målet i Egemosecenteret.

 Løbet slutter på Egemosecenteret (kort er fremsendt per e-mail sammen med invitationen), hvor vi har tænkt os at spise frokost i fællesskab (alle spejdere og familier), så medbring madkurv til hele familien. På Egemosen kan man dog i madboden også købe burgere, pølser og andet godt. Der kan også købes slik og is.

Klokken 14.00 er der præmieoverrækkelse, hvorefter arrangementet slutter. Der er både præmier til de hurtigste og flotteste biler.  Og der er selvfølgelig løbsmærker til alle.

Pris: 30,00
Samlet antal pladser: 20
Ledige pladser: 6

Tilmelding til dette arrangement lukker 11-05-2022 21:30

Hvor

Gammelgårdvej 41
Farum 3520

Tidspunkt

Fra 29-05-2022 09:00
Til 29-05-2022 15:00

Arrangør

Peter Lassen Gruppe