Operation Efterårsstorm 2026

04-10-2026 09:00 til 04-10-2026 12:00

Bagsværd Gruppe

Bagsværd Gruppe, Familiespejd, Mikroer i Bagsværd Gruppe, Minier i Bagsværd Gruppe, Juniorer i Bagsværd Gruppe, Trop i Bagsværd Gruppe, Klan 2½ V2, Bagsværd

Vores spejderhytte Sambo og omgivelserne, der danner rammen om spejdernes aktiviteter, trænger igen til et par kærlige hænder.


Kære forældre og spejdere,

Det er nemlig blevet tid til vores halvårlige arbejdsdag, hvor vi gerne vil bede om Jeres hjælp.

På vores arbejdsdage tager vi os både af løbende havearbejde, oprydning, småreparationer og vedligehold, men det er også fedt, når vi kan give Sambo og grunden et løft i f.eks. udseende eller funktionalitet.

Vi skal gerne bl.a. have ordnet følgende:

Lave et kvashegn

Kløve og save brænde

Reparationer af borde/bænkesæt

Klippe hæk og beskære buske

Ordne tagrende mod stien

Oprydning på grunden

Køre affald til genbrugsstationen

Pudse vinduer

Oprydning i Sambo

Hovedrengøring i Sambo

Tømme glemmekasse

og måske meget mere, der er noget for alle

 

Du kan derfor med fordel medbringe:

• Hækklipper

• Ørnenæb, grensaks også gerne på stang

• Mindre elsav gerne på stang 

• Buskrydder

• Havehandsker

• Godt humør

 

Og giv os gerne besked, hvis du har:

• Elektrisk brændekløver (ellers skal vi lejer én)

• Kædesav med tilhørende sikkerhedsudstyr

• nogle specielle evner, som kan komme til

   gavn…

• ikke kan komme, men gerne vil give en hånd

   på et andet tidspunkt

Vi håber på, at mange af jer vil bakke op om dagen, så vi kan få en produktiv og hyggelig dag sammen, og tag gerne spejderen med. Der vil være lidt at spise og drikke.

De bedste spejderhilsner
Bestyrelsen i Bagsværd Gruppe



Deltager


Hvor

Hanehøj 22
2880 Bagsværd
Danmark
gl@dds-bagsvaerd.dk

Tidspunkt

Fra 04-10-2026 09:00
Til 04-10-2026 12:00

Arrangør

Bagsværd Gruppe