Oprykning/gruppetur!

24-08-2019 10:00 til 25-08-2019 11:00

Hovedgård Gruppe

Hovedgård Gruppe, Mikroer i Hovedgård Gruppe (0. - 1. klasse), Minier i Hovedgård Gruppe (2. - 3. klasse), Juniorer i Hovedgård Gruppe (4. - 5. klasse), Trop i Hovedgård Gruppe (6. - 9. klasse), Klan i Hovedgård Gruppe

Oprykningstur 2019

 

 

 

Kære alle jer, der er tilknyttet spejderne i Hovedgård

Lørdag d. 24. august – søndag d. 25. august er der gruppetur. Sæt allerede nu kryds i kalenderen.

Turen går til Spejderbakken Øvre ved Vejle.

 

Vi starter lørdag formiddag med indkvartering i 2- eller 4- sengs stuer. Man kan også slå et telt op på plænen, hvis man hellere vil i telt end i køjer.

Vi spiser vores medbragte mad ved middagstid og derefter skal vi på løb.

Vi tænker, der er nogen, der har medbragt en kage til kaffetid.

Vi hjælpes ad med det, der skal laves, bl.a. aftensmad og opvask.

Når vi har spist, går spejderlederne udenfor med spejderne. Så skal vi have oprykning.

Efter oprykningen samles vi ved bålet, og hygger os med sange og evt. anden underholdning.

Søndag morgen spiser vi morgenmad og slutter af med at ordne hytten før vi tager hjem ved middagstid.

 

Alle søskende, forældre og eller bedsteforældre er velkomne. Vi har den regel at alle de spejdere, der er mikrospejdere eller minispejdere skal have mindst en voksen med. Dvs. at de børn, der efter oprykning er blevet juniorspejdere også skal have en voksen med.

Ved oprykning skal de spejdere, der går i 2. klasse efter sommerferien tage afsked med de spejdere, der bliver i mikrogrenen. Derefter skal de modtages af minispejderne og her sker miraklet. En mikrospejder bliver til en minispejder.

Ligeledes skal 2. års minispejdere (går i 4. klasse efter sommerferien) tage afsked med 1. års minispejdere og derefter optages i juniorgrenen.

2. års juniorspejdere (går i 6. klasse efter sommerferien) skal tage afsked med 1. års juniorspejderne og optages i troppen.

Alle de spejdere, der er 1. års nu, før sommerferien bliver 2. års spejdere ved oprykningen.

De, der rykker op i juniorgrenen, skal fremover til spejdermøde om onsdagen og de, der rykker op i troppen, skal fremover til spejdermøde om torsdagen.

 

Der vil komme en seddel ud efter sommerferien, og der vil være mulighed for at tilmelde sig kagebagning til den tid. Tilmelding til turen vil blive via hjemmesiden.


Pris: 130,00
Samlet antal pladser: 52
Ledige pladser: 25

Tilmelding til dette arrangement lukker 20-08-2019 23:59

Hvor

Vestergade 56
8732 Hovedgård
Danmark

Tidspunkt

Fra 24-08-2019 10:00
Til 25-08-2019 11:00

Arrangør

Hovedgård Gruppe