Oprykningstur 2023

26-08-2023 09:00 til 27-08-2023 12:00

12. Århus Gruppe

12. Århus Gruppe

Sensommerhygge, fede løb og oprykningsceremoni. Tag med til Lisbjerghytten på oprykningstur med alle dine spejderkammerater!

Lørdag den 26. august til søndag den 27. august tager vi på oprykningstur ved Lisbjerghytten. Lørdag kl. 9 køres vi af forældre til Lisbjerghytten 10 km nord for 12. Århus lokaler. Vi skal slå telte op og på løb i patruljer. Til frokost spiser vi madpakker. Lørdag eftermiddag er der mere løb. Vi vil gerne have køkkenhjælp af forældre til en omgang dejlig varm aftensmad. Om aftenen er der oprykningsceremoni ved bålet, vi får årsstjerner og vi sover i telt om natten. Søndag pakker vi sammen og bliver hentet af forældre til lokalerne på Skovvangsvej, hvor vi slutter af kl. 12 med at pakke telte ud og hænge til tørre. Vi synger af og siger tak for en god tur.

Du skal pakke: Sovepose, liggeunderlag, toiletsager, bestiksæt (pose med tallerken, kop, bestik og viskestykke), regntøj, gummistøvler, en varm trøje, evt. skiftetøj. Husk en stor madpakke til frokost lørdag.

Vi beder om forældrehjælp til:

- indkøb af aftensmad og tilberedning af aftensmad til alle deltagere

- kage til alle deltagere

- vask af klude, viskestykker og håndklæder efter turen (60-90 graders vask uden parfume)

Forældre der gerne vil hjælpe bedes skrive til mikrl@12aarhus.dk, så får vi overblik over hvor mange der er brug for (afhænger af tilmeldte) og hvor mange der tilbyder hjælp.

Vi glæder os til at se en stor flok spejdere til oprykningstur - det bliver fedt!

Tjikkerlikker fra 12. Århus ledere

Pris: 125,00

Tilmelding til dette arrangement lukker 23-08-2023 21:50

Hvor

Skovvangsvej 127
8200 Aarhus N
Danmark
info@12aarhus.dk

Tidspunkt

Fra 26-08-2023 09:00
Til 27-08-2023 12:00

Arrangør

12. Århus Gruppe