Oprykningstur 2025
22-08-2025 18:30 til 24-08-2025 11:30
Ryekol
Det er tid til årets oprykningstur, så pak rygsækken med sovepose, liggeunderlag, tandbørste og tøj iht. vejret. Find dine spejderfærdigheder og det gode humør frem, og kom med ud i den danske sommer ved Ryekol.
Det er turen, hvor spejderne rykker op i næste gren, dvs. at 2. års Minier bliver Juniorer og 2. års Juniorer bliver Trops-spejdere osv. Der er tid til at hygge med dine patruljekammerater, og lørdag har vi planlagt et løb med poster, masser af udfordringer og hygge i jeres egne patruljer. Det er på denne tur, du skal tage afsked med de »gamle« i din patrulje.
Søndag er den store oprykningsdag, hvor nogle af spejderne rykker op i næste gren, til nye oplevelser.
Ankomsttider og afslutning – ved Ryekol, Galgebakken 12, 8680 Ry:
Junior, Trop og Klan:
Ankommer fredag den 22. august, kl. 18:30 (Spis hjemmefra).
Mikro og Mini:
Ankommer lørdag den 23. august, kl. 09:30
Familie Spejd:
De familiespejdere der skal rykke op til mikro, ankommer lørdag den 23. august kl. 15:00, og overnatter sammen med en forælder i eget telt.
Alle grene afhentes søndag den 24. august kl. 11:30
Alle spejdere sover i telte denne weekend. De skal derfor have en lejrudrustning med, til en weekend i det ”fri.”
Turen er gratis, da den er inkluderet i kontingentet.