Overnatning i bivuakker
06-10-2021 17:30 til 07-10-2021 07:30
Valhalla Gruppe
Junior
Juniorspejderne bygger bivuakker
Kære alle
Vi inviterer til overnatning i bivuakker på spejdergrunden til juniormødet onsdag i næste uge. Spejderne er efterhånden gode til at bygge bivuakker og har ret meget styr på overnatning i det fri, så vi er friske på at gøre det en hverdagsaften :-)
Alle deltager i spejdermødet, og man kan melde sig til det efterfølgende lejrbål og overnatning eller blive hentet og sove hjemme.
Torsdag står vi op, spiser morgenmad, smører madpakker og sørger for, at børnene bliver sendt i skole til tiden. Tag fat i os, hvis der er noget særligt omkring at komme i skole. Spejderudstyret kan spejderne lade blive ved hytten og hente senere.
Onsdag
18.30-19.30 Spejdermøde, hvor vi bygger bivuakker og spiser aftensmad sammen
19.30-20.30 Lejrbål og aftenhygge
20.30 Vi går til ro i bivuakkerne
Torsdag
6.00 Vi står op og pakker sammen
7.00-7.30 Morgenmad og madpakker
7.30 Afgang til skole
Medbring
Sovepose og evt fleecetæppe
Liggeunderlag
Tøj til at sove i
Lommelygte
Spisegrej og viskestykke
Skoletøj og skoletaske til næste dag.
Vi glæder os mega meget til en lille hverdagslejr med jer og håber, at mange af jer har lyst til at deltage.
Spejderhilsen juniorlederne
Magnus, Maria, Anne og Katrine
Samlet antal pladser: 20
Ledige pladser: 15
Ledige pladser: 15
Tilmelding til dette arrangement lukker 04-10-2021 23:21